Efterårsfarver i garderoben

Mine bedste råd når det kommer til at forkæle sig selv

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er selverklæret ekspert når det kommer til området om at forkæle sig selv. Jeg kan næsten ikke komme i tanker om noget mere tilfredsstillende end det er, for mig, at sætte noget behageligt musik på og så ellers bare give den gas med pleje, dufte, cremer osv. Jeg nyder virkelig de øjeblikke om ugen, hvor jeg giver mig selv tid og lov til at slå al hverdagens tummerum helt fra, og så bare nyde mit eget selskab (sammen med alle mine produkter selvfølgelig). Jeg tænker derfor jeg vil dele ud af mine egne rutiner på selvforkælelsesfronten.

  Jeg får rigtig ofte komplimenter for min hud, fordi den langt oftest teer sig som en 12-tals studerende- men bare rolig, jeg slår altså også helt ud når det er den tid på måneden, eller så sent som da vi var i Thailand og Vietnam; min hud kunne slet ikke overskue deres fugtige og varme klima! Men faktum er, at min hud altså langt størstedelen af tiden er sådan rimelig lige til og let at pleje. Jeg er dog også ret god til at huske at forkæle den! Men det har jeg ikke altid været; for bare 2 år siden var min hud altid meget tør, og jeg kunne simpelthen ikke forstå det, for jeg smurte og smurte mit ansigt ind i alverdens fede cremer. Indtil jeg fandt ud af, at det faktisk handlede mere om mit ansigts døde hudceller og ikke nær så meget “tørhed” som jeg ellers før havde bildt mig selv ind. Jeg blev mere bevidst om plejen af mit ansigt og begyndte at peele og skrubbe jævnligt – og sikke en forskel! Min hud har sidenhen fået en helt anden struktur og glød. Det er dejligt!

Hver morgen når jeg vågner starter jeg med at spraye 2-3 gange med min facial mist fra Rudolph Care. Jeg synes ikke kun den opkvikker mit ansigt men også mit sind med dens behagelige aromatiske duft. Når den er trængt ind i min hud smører jeg hele mit ansigt  (hvis det virkelig trænger – ellers nøjes jeg med min t-zone) ind i min mandelcreme fra Badeanstalten. Jeg synes den har sådan en lækker konsistens og den trænger også hurtigt ind og efterlader huden med en skøn naturlig duft og lidt naturlig glød – eller shine om man vil. Jeg kan personligt bedst lide når min hud ser frisk og fugtet ud, og det lever denne creme om nogen op til.

Cirka 2-3 gange om ugen tilfører jeg et par dråber af The Body Shops tea tree oil på udsatte steder i mit ansigt. Det er langt oftest min hage, der kan finde på at slå helt ud. Derfor synes jeg at det er rart at tilføre disse udtørende og plejende dråber for at holde det nede. Jeg putter dråberne på inden jeg påfører noget som helst andet i mit ansigt. Når de er tørret helt ind fortsætter jeg bare min daglige rutine. Cirka hver anden uge springer jeg min face scrub helt over (jeg gør det ellers normalvis 1-2 gange om ugen når jeg alligevel er i bad) og så erstatter jeg det med en omgang af den ultra smarte liquid peel fra The Body Shops drops of youth-serie. Den er virkelig genial, jeg er så glad for at jeg købte den! Den efterlader min hud blød og helt fri for overskydende døde hudceller. Lækkert! Når jeg har brugt den sørger jeg desuden altid for at fugte mit ansigt med en creme efterfølgende, ellers føler jeg altid at min hud “mangler noget”, haha.

2-3 gange om ugen når jeg går i bad, kan jeg også virkelig godt lide at give mit ansigt en ordentlig omgang med Rudolph Care’s helt skønne cleansing foam. Den fjerner al snavs og skidt fra ansigtet og efterlader min hud med den dejligste duft (generelt synes jeg at det kendetegner alle Rudolph Care produkterne, de har de skønneste og naturlige dufte, lige mig!) Jeg nyder virkelig at få min hud renset helt til bunds, den fjerner altså bare lige lidt mere snavs og bakterier i dybden end min normale rens jeg bruger i forbindelse med at jeg alligevel fjerner makeup. Det er bare en lækker følelse at ens hud bliver efterladt helt åndbar og fri for noget som helst, der ikke bør være i ens ansigt. Herefter er jeg ofte tilbøjelig til at svinge min ansigtsrulle 😉 Jeg har læst at jadestenen (som min ansigtsrulle i dette tilfælde består af) får en til at kunne øge koncentrationen. Derudover sætter den selvfølgelig også gang i blodcirkulationen og opstrammer musklerne i ansigtet. Ren selvforkælelse! Det er virkelig et af mine yndlings selvforkælelseselementer. Den giver mig sådan en ro og jeg føler virkelig at den gør noget godt for min hud og ikke mindst mit sind.

Jeg håber I kunne lade jeg inspirere af mine skønhedsrutiner, jeg synes i hvert fald selv at det er så skønt når man tillader sig selv at bruge tid på lige netop det. God tirsdag!

/Mille

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterårsfarver i garderoben