Hverdagsfin

Hej igen.

Uha det er noget tid siden, jeg fik introduceret mig selv.

Jeg har haft alt for travlt den sidste uge. Med arbejde og optagelsesprøve, men nu er jeg endelig tilfreds, og uendeligt lettet over at være færdig.

I sidste uge gjorde jeg et af mine hidtil fineste køb. En kjole jeg har sukket over lige siden sidste sommer. Dengang synes jeg at 1300,- var lidt pricy for en, næsten gulvlang, helt igennem leopardmønstret kjole. Fordi hvor tit bruger man egentlig sådan en?? MEGET, viser det sig. Nu er den nemlig min, efter at have været udsolgt i månedsvis.

Og jo, den er “lidt” for meget. Men så alligevel ikke, fordi jeg elsker at være tirsdagsfin, og lægger ofte en “jeg-skal-lige-på-tanken-makeup”. Fordi jeg bare elsker at føle mig fin. Og det må man gerne, synes jeg ihvertfald.

For mig handler det nok egentlig om at jeg bare elsker at lægge makeup og at “klæde mig ud”, men det er også gerne på de her hverdagsdage, at jeg får prøvet nogle ting af. Nogle gange fungerer det, andre gange, not so much! Men så ved man det ihvertfald inden man står i en akavet situation og føler sig helt forkert. For der er bare ikke noget værre.

Min pointe her er nok egentlig, at hvis man forelsker sig hovedkuls i noget, men man ikke ved om det er “for fint” så køb det alligevel og tag sneaks på. Man må gerne være lidt mandagsfin.

Og så til den anden pointe, jeg er bare rigtig glad for min nye kjole, som jeg styler med mine super cool hvide sneaks fra Bronx, og min cool læderjakke. Det cooler sådan lidt det hele lidt ned, og bringer mig lidt tættere på min comfortzone i forhold til hverdagsfinhed.

skaermbillede-2018-03-31-kl-21-00-22

skaermbillede-2018-03-31-kl-21-00-43

 

 

 

Top 9 boligfund på en fredag

skaermbillede-2018-03-30-kl-19-35-56

1/AYTM spejl 2/“Franskmand og rødvin” plakat 3/Algan gæstehåndklæder 4/HAY fletkurv 5/Algan badehåndklæde 6/Meraki svamp 7/Croissant fad 8/Muubs tæppe 9/L:A Bruket duftlys

I anledning af at jeg konstant holder øje med nye lejligheder på boligportalen, syntes jeg, at det var på sin plads at dele lidt af mine boligønsker ud med Jer! Jeg forelskede mig pladask i det lille croissant fad, da jeg faldt over det på shopdora.dk, som jeg i øvrigt synes er et besøg værd, hvis man er på udkig efter finurlige elementer i indretningen. Jeg bestilte den med det samme, og snuppede også den totalt frankofile plakat (er den ikke for nice?) med i kurven. Nu er det på vej med posten, så det eneste jeg mangler er vel egentlig bare en lejlighed? 😉

/Mille

Meanwhile in the easter holidays…

beb8d50e21f582f355498059085faff8

Hej hej med Jer! Jeg håber I nyder disse (røvkolde) påskedage og at I alle er lige så heldige som jeg at have FRI! (Hvis dette ikke er tilfældet beklager jeg super meget min egen entusiasme over selv at have det.) Imens Siv på anden uge stadig sidder dybt begravet i optagelsesprøver, så forsøger jeg at bevare roen og glæden for os begge to over disse påskedage. Jeg fylder derfor mig selv med masser af selvforkælelse, Mille-tid og binge-watching. Har spist uretfærdige mængder popcorn, stracciatellais direkte fra bøtten og aflyst mine holdbookinger i fitness. Dét er da ferie!

Derudover leder jeg febrilsk efter en lejlighed i øjeblikket. Dét i sig selv er faktisk både temmelig svært og hårdt. De stykker jeg har været ude at se, har enten haft bruser henover toilettet (nej tak ellers tak!) eller guldtæppe i stuen(??!). Ingen af delene noget jeg kan gå på kompromis med. Kræsen? Det vil jeg nu ikke kalde det. Nærmere bare bevidst om, hvad jeg egentlig kan få for pengene. Jeg savner min gamle lejlighed så frygteligt meget. Det gør mig helt og aldeles ærgerlig over at jeg sagde den op i sommers, når jeg tænker på, hvordan jeg nogensinde skal finde noget, der kan leve tilnærmelsesvis op til mine needs efter halvandet år i den.

Så hvis I kender nogen, som kender nogen… ej, joke. Men seriøst – Silkeborgensere, I må gerne hjælpe mig lidt her <3

ca6af3269d82a6bc1d076b75c41973d7

Mig, der utålmodigt og stædigt venter på den rette lejlighed til at dukke op. 

 

Ugens lykkestund

jpeg-billede-d11dd253c7fc-15

Ugens lykkestund kunne måske godt gå hen at blive et fast ugentligt indlæg her på bloggen. Jeg kan meget godt lide det fine i, at man hver uge kigger tilbage på den foregående uge og mindes de gode ting, der er sket. På den måde kommer man måske også til at være mere opmærksom og reflekterende over de ting, som man ofte kan glemme at værdsætte hverdagens trummerum.

Det bedste der er sket i min uge har helt klart været vores første blogger-meeting! Det har været længe undervejs, og nu skete det langt om længe; vi har endelig fået talt, overvejet og forventningsafstemt hvad bloggen her skal byde på af lækkerier. Vi er stadig meget grønne på dette uberørte territorie, og det er da helt klart også en udfordring at være to hjerner om det her projekt vi har begivet os ud i. Men ikke desto mindre er vi begge to helt vilde af begejstring, fulde af entusiasme og lysten til at skrive og dele ud af vores idéer og tankestrømme. Det er i hvert fald dét, der står stærkest for mig i denne uge. Jeg er super spændt og glad for tiden, og det skyldes helt sikkert udfaldet af denne dags meet up med Siv.

skaermbillede-2018-03-23-kl-21-39-48

Efter et super lækkert morgenbord, hvor Siv stod for grape og müsli og jeg for morgenbrød og kaffe, tog vi et smut ind til byen. Der er ikke længere end 5 min. ind på gågaderne fra hendes lejlighed og solen var bare i rigtig forårshumør! Så det var jo klart at vi måtte på strøgtur og se i butikker. Det var også super lækkert for mig, som ellers sjældent kommer ind i andre butikker end den jeg arbejder i, fordi arbejdstiderne er rimelig begrænsende overfor at komme afsted og se på alt det andet gaderne har at byde på (i åbningstiderne vel at mærke). Vi var bl.a. inde i Busted, hvor jeg var noget så begejstret for det forholdsvis nye danske brand Co’Couture. Jeg prøvede ovenstående sæt, som ville passe perfekt til min parisertur i slutningen af april! Jeg var virkelig forelsket i især nederdelen, som jeg stadig går og dagdrømmer lidt om. Den var altså seriøst flot!

I det store hele var det bare en super dejlig dag – fyldt med solskin, kaffe og i det aller bedste selskab. Jeg fik i hvert fald spenderet min fridag på bedste vis, og jeg glæder mig allerede til næste møde med Siv, som formentlig bliver en dag i påsken. Glæd jer! Og rigtig god weekend <3

/Mille

The secret is out

skaermbillede-2018-03-21-kl-20-26-59

Hvis I har været et kig forbi bloggen i løbet af i går og i dag, har i helt sikker opdaget at jeg ikke længere er ene om ejerskabet over Petitesser. Min søde, gode veninde Siv er nemlig blevet en del af skriblerierne og alt det dertilhørende på bloggen. Jeg er så glad for det og jeg glæder mig sådan til rigtigt at komme igang! Nu har I fået en fin lille introduktion til hende, og jeg håber at I vil tage godt imod hende herinde.

Glæd Jer til masser af smil, tøjkriser, uopnåelige drømme og ærlige tanker.

Kærligst, Mille (og nu også Siv<3)