Nogle starter sin dag med at gå en tur, strække sine lemmer, drikke en kop kaffe eller læse i avisen, mens andre spiser bloggermorgenmad i form af den famøse chiabowl og instagrammer det undervejs. Min morgen i dag startede lidt anderledes. Den startede med en dejlig brøler… En brøler, der nu har fået mig til at opgive vikarjobbet på min gamle folker, så længe jeg venter på studielivet i Esbjerg, som i øvrigt kun er om 81 dage. I stedet vil jeg forsøge at få fuld tid i en privat hjemmepleje, som jeg allerede nu arbejder hos hveranden weekend. Sagen er nemlig den, at min brøler udfoldede sig på sådan vis, at jeg ikke vågnede i morges, da kontoret fra skolen forsøgte at berige mit liv (og min konto) med en 8-15 dag i form af et altafgørende opkald. Jeg så først at de havde forsøgt at få fat i mig en hel time senere, hvor jeg forinden havde sovet, som en alkoholiker sover efter en god mandagsbrandert. Jeg bebrejdede mig selv hele morgenen, for kunne jeg gøre andet? Jeg bebrejdede mig selv for ikke at tage min søvnrytme seriøst, da jeg aftenen forinden skæbnesvangert klikkede “se næste episode” af Grey’s Anatomy og måske så et afsnit mere, end jeg egentlig burde.

Jeg havde den værste følelse i kroppen hele formiddagen, fuld af skam og dårlig samvittighed over, at jeg skal have penge til at flytte og gerne også have et sikkerhedsnet rent økonomisk, når jeg om 2 måneder kommer til at leve på SU. Jeg freakede helt ud. I næsten 3 uger har jeg haft minimalt at se til arbejdsmæssigt (indtægtsmæssigt) så det her var en chance jeg simpelthen ikke måtte misse. Gud hvor det ærger mig. Og det er ikke fordi jeg vil stå og claim mig selv som være verdens største lønslave, men jeg må bare erkende at uret tikker, og lige nu står der kun 10.000 på min konto. Jeg stresser helt skørt over det, og det er derfor, at den brøler jeg begik i morges, fik lov til at ødelægge mit humør resten af den her dag. Det var også den brøler der nu er skyld i, at jeg skal til samtale på fuldtid i hjemmeplejen på tirsdag. Jeg har så mange blandede følelser omkring det. Men jeg har brug for pengene, og jeg bliver syg af at gå hjemme i nattøj dag ud og dag ind. Jeg må komme til erkendelighed overfor mig selv; vikarjobbet er ikke noget for mig. Der er alt for meget ventetid, alt for lidt struktur og alt for sølle udfald moneywise. Desværre. For jeg holder sådan af at være sammen med ungerne og de udfordringer de giver mig – for ja, det gør de virkelig 😉

Lad os nu se. Jeg har ikke fået det andet job endnu, og hvis jeg gør, så er det alligevel kun små 2 måneder. Måske ikke engang, hvis jeg flytter og alt det der. Men som det er nu, så tror jeg at jeg bliver glad for den her beslutning, når der begynder at ske lidt mere inde på kontoen. Det håber jeg.

Billedet af My skal gøre op for mine negative vibes jeg lige har udstedt på bloggen , sorry ’bout that <3 Men forhåbentlig hun kan gøre op for det. (Jeg bliver i hvert fald altid selv glad af hendes tilstedeværelse)

#bloggersdelightplus

Det er torsdag, jeg og Kalle har begge fri og dagen i dag har allerede budt på lidt af hvert. Selvom regnen kommer og går i det velkendte skizofrene aprilvejr, så tog vi tidligt hjemmefra og ind til byen – Kalle iført regnjakke, og jeg i noget lidt mindre praktisk. Men er det ikke sådan det også bør være? Vi gik lidt rundt og snakkede, kiggede i butikker og forsøgte at gå i ly for regnen når den viste sig fra himlen. Det var virkelig hyggeligt. Generelt elsker jeg bare når man ikke har et bestemt formål, ingen tidsplan og bare ens egne idéer til hvad dagen skal bringe. Jeg elsker det, og jeg nyder det ærligt talt i fulde drag. Det er bare for sjældent at man har dage som denne. Ikke desto mindre er det fandme også vigtigt; altså at overlade tid og sted til ens intuition istedet for til ens kalender og to-do’s.

Vi endte med at søge ly for den stille forårsregn på Pladeshoppens Kaffebar i Silkeborg, som jeg i øvrigt altid varmt anbefaler når man er ude efter franske fornemmelser og kaffe uden kompromis på smag og stemning i det hele taget. Vi nød den udenfor under halvtag, så vi rigtigt kunne høre regnen, når den ramte blidt ned på markisen over os. Jeg får totalt forårsfornemmelser når jeg lytter til regnen i øvrigt! Det er jeg sikkert ikke ene om. Lykkefølelsen og kaffen er bare helt i symbiose med hinanden og det er bare en ren fest haha. *Jeg sender hermed mine varmeste anbefalinger afsted for at smutte ud af hytten og trodse forårsregnen (det er ikke engang særlig koldt!) og se så at komme afsted og drik din kaffe udendørs.*

Jeg kunne selvfølgelig ikke tage ind til byen uden at købe noget… Jeg fik ovenstående stol med mig hjem (efter at have aset og maset for at få plads til den i min lille bitte bil lykkedes det endelig!) og jeg ved bare, at hér kommer jeg til at bruge mange timer på at sidde og læse i, blogge i og drikke min morgenkaffe i. Åh det er ren selvforkælelse på allerhøjeste plan. Desværre fulgte puderne ikke med, men så er det heldigt at jeg i forvejen ejer en eller to for mange til hvad der er plads til i min seng, så nu er de overskydende puder og tæpper kommet i min stol istedet for. Pænt er det! Behageligt og lidt for hyggeligt.

I går ankom min pakke som jeg havde bestilt fra ilovebeauty.dk (Det lyder som den mest tacky hjemmeside, men gør jer en tjeneste og tjek den ud. Det fungerer både som blog, inspiration og onlineshop, SÅ fin.) Jeg havde bestilt en af deres ansigtsruller hjem derfra, og denne skulle eftersigende være håndslebet jadesten med en meditativ effekt på ansigtet. Den koster 399,- men til gengæld er der ikke brugt skøre kemikalier til at få den glatte overflade frem, og stenen er tilmed helt ægte. Jeg afprøvede den allerede i går, men dagen i dag skal helt klart også bruges på endnu en omgang af ren selvforkælelse, god karma og self-love. <3 God torsdag til Jer også – hvad end I har fri eller ej.

/Mille

90’er løbeskoene, NB’s, 990’eren eller bloggerskoén. Kært barn har mange navne. Og nu er disse blevet en del af min skosamling, der måned for måned hober sig op op op. Jeg må indrømme at denne sneak ikke er min umiddelbare våde sneakers drøm. Ikke desto mindre har jeg investeret jeg-ved-ikke-hvor-mange-hårdt-tjente-kroner-og-øre i et par inden de blev helt udsolgte i butikken. Jeg snuppede faktisk det sidste par i pigernes størrelser for at det ikke skal være løgn. (Heldigvis i min egen størrelse også, kæmpe plus ikke?)

Jeg fornemmer allerede en hvis glæde og jeg indrømmer også gerne, at jeg næsten ikke kan nænne at tage dem af på trods af, at jeg har hjemmesøndag, seriesøndag og kærestesøndag i dag, som alle indebærer at jeg ikke skal udenfor en dør. Åh vejret er nu engang helt fantastisk og forårsfornemmelserne vælter ind af vinduerne i takt med solens stråler, så måske dagen i dag ikke helt skal foregå indenfor alligevel. Jeg tror jeg spørger Kalle om han vil gå en tur med mig og Holly (og mine nye sko)…

/Mille

Se lige! Er de ikke fine?

Jeg har for nyligt erhvervet mig disse øreringe, som er det senest udkomne ved Jane Kønig. Jeg har håbløst sukket efter dem siden jeg så første teaser på dem ved Jane Kønigs instagram. Jeg vidste bare, at jeg måtte have dem! Det jeg egentlig er så betaget af, tror jeg, især er, at de ikke er hoops som så meget andet af Kønigs smukke univers er bestående af. Dermed ikke sagt at jeg ikke er vild med hoopsene længere, men jeg tror måske jeg trængte til noget nyt-nyt. Og der er disse jo eminente til det formål. Jeg synes det både er fint at bruge dem som par, men må også snart prøve at bruge dem enkeltvis for at få det lidt mere casual look. De kan bare så meget – det fine og pæne, samtidig med at de kan være det rå og unikke. De koster 525,- pr stk og kan købes her i guld og her i sølv.