Åh, ja. Dét her sker; min veninde Cathrine (I kommer hun til at høre hende omtalt som Tulle fremover, så vi lige er helt med) har netop meldt os til det her juleevent hos The Day Studios i Skanderborg, hvor de har stablet arrangementet på benene sammen med bloggeren Sabinas Verden. Jeg glæder mig helt fjollet meget til at bade i duften af gran, eucalyptus, gløgg og kanel. Det bliver med garanti en aften fyldt med ro, hygge, kreativitet og vidunderlige duftkombinationer, som jeg sætter sådan pris på. Vi skal lave kranse og små julekort, spise æbleskiver en masse og drikke lige præcis nok gløgg til, at man stadig kan køre forsvarligt fra julestuen når arrangementet når sin ende.

Jeg elsker julen, hele december er én lang fest for mit vedkommen. Jeg husker aldrig at have været blevet skuffet. Ikke engang da jeg arbejdede mig selv i laser sidste år som butiksmedarbejder I Buksecompagniet (er du vimmer, der er meget at se til af gaveræs og stressede kunder). I år bliver på en måde også helt særlig, for det bliver nok den sidste december, hvor jeg er plantet på Spættevej hele måneden ud – næste år befinder jeg mig (forhåbentlig) i en lejlighed i Esbjerg med eksamensangst og store skriftlige opgaver, eller hvem ved; måske i fuld sving med at tage imod en lille bebs? De siger jo, at indenfor det første år som jordemoderstuderende, når man at tage imod det første barn. Vildt, ikke?

Men for nu vil jeg fortsætte med at se frem til denne juledag, som kommer til at kickstarte julemåneden for mig for alvor. Det bliver SKØØØØNT.

#bloggersdelightplus

Nogle starter sin dag med at gå en tur, strække sine lemmer, drikke en kop kaffe eller læse i avisen, mens andre spiser bloggermorgenmad i form af den famøse chiabowl og instagrammer det undervejs. Min morgen i dag startede lidt anderledes. Den startede med en dejlig brøler… En brøler, der nu har fået mig til at opgive vikarjobbet på min gamle folker, så længe jeg venter på studielivet i Esbjerg, som i øvrigt kun er om 81 dage. I stedet vil jeg forsøge at få fuld tid i en privat hjemmepleje, som jeg allerede nu arbejder hos hveranden weekend. Sagen er nemlig den, at min brøler udfoldede sig på sådan vis, at jeg ikke vågnede i morges, da kontoret fra skolen forsøgte at berige mit liv (og min konto) med en 8-15 dag i form af et altafgørende opkald. Jeg så først at de havde forsøgt at få fat i mig en hel time senere, hvor jeg forinden havde sovet, som en alkoholiker sover efter en god mandagsbrandert. Jeg bebrejdede mig selv hele morgenen, for kunne jeg gøre andet? Jeg bebrejdede mig selv for ikke at tage min søvnrytme seriøst, da jeg aftenen forinden skæbnesvangert klikkede “se næste episode” af Grey’s Anatomy og måske så et afsnit mere, end jeg egentlig burde.

Jeg havde den værste følelse i kroppen hele formiddagen, fuld af skam og dårlig samvittighed over, at jeg skal have penge til at flytte og gerne også have et sikkerhedsnet rent økonomisk, når jeg om 2 måneder kommer til at leve på SU. Jeg freakede helt ud. I næsten 3 uger har jeg haft minimalt at se til arbejdsmæssigt (indtægtsmæssigt) så det her var en chance jeg simpelthen ikke måtte misse. Gud hvor det ærger mig. Og det er ikke fordi jeg vil stå og claim mig selv som være verdens største lønslave, men jeg må bare erkende at uret tikker, og lige nu står der kun 10.000 på min konto. Jeg stresser helt skørt over det, og det er derfor, at den brøler jeg begik i morges, fik lov til at ødelægge mit humør resten af den her dag. Det var også den brøler der nu er skyld i, at jeg skal til samtale på fuldtid i hjemmeplejen på tirsdag. Jeg har så mange blandede følelser omkring det. Men jeg har brug for pengene, og jeg bliver syg af at gå hjemme i nattøj dag ud og dag ind. Jeg må komme til erkendelighed overfor mig selv; vikarjobbet er ikke noget for mig. Der er alt for meget ventetid, alt for lidt struktur og alt for sølle udfald moneywise. Desværre. For jeg holder sådan af at være sammen med ungerne og de udfordringer de giver mig – for ja, det gør de virkelig 😉

Lad os nu se. Jeg har ikke fået det andet job endnu, og hvis jeg gør, så er det alligevel kun små 2 måneder. Måske ikke engang, hvis jeg flytter og alt det der. Men som det er nu, så tror jeg at jeg bliver glad for den her beslutning, når der begynder at ske lidt mere inde på kontoen. Det håber jeg.

Billedet af My skal gøre op for mine negative vibes jeg lige har udstedt på bloggen , sorry ’bout that <3 Men forhåbentlig hun kan gøre op for det. (Jeg bliver i hvert fald altid selv glad af hendes tilstedeværelse)

#bloggersdelightplus

Ih, ja tak! Jeg er så glad. Min første milepæl i nedtællingen på studiestart er nu nået; turen til Berlin med Kalle. Jeg glædede mig helt vildt til vores lille forlængede weekend, hvor vi kunne få lov bare at være os to, når nu vores boligsituation er, at vi begge stadig bor hjemme hos vores forældre. Det var så skønt at være “voksne kærester” for en stund, haha. Det lyder måske halvidiotisk, men jeg tror det ligger i, at vi har prøvet at være par mens den ene af os boede i egen lejlighed, og det er altså bare noget helt andet. Når det så er sagt, så nyder jeg virkelig også den sidste tid hos min familie! Det må endelig ikke misforståes, men jeg er også klar til alt det andet. Regninger, indkøb, rengøring og alt det andet megakedelige. (Alt det gode opvejer det jo helt klart! Jeg mener; egen sofa, egen indretning, roen, overblikket og ansvaret – jeg ser sådan frem til det hele) Og Berlin var klart en milepæl, vi tæller ned fra sølle 2,5 måned nu! Jeg kan slet ikke tro det.

Ventetiden må fordrives (og fejres) med en lille Berlinerrapport fra vores miniferie:

En god kaffe på en hyggelig hjørnecafé tæt på vores hotel blev nydt udendørs på en kølig formiddag, og på den måde blev dagen skudt i gang.

Et obligatorisk turistbillede foran Brandenburger Tor.

Vores hotel lå dejligt placeret få meter fra en lille bypark. Vi strejfede igennem stierne og nød solens varmende stråler og træernes smukke efterårsfarver.

Vores kulturelle dag spenderede vi på det tyske historiemuseum, hvor vi bl.a. så denne udstilling.

En af dagene købte vi en dagsbillet til togene dernede, hvor vi bl.a. endte med at gå en tur langs muren og så The East Side Gallery.

…Og selvfølgelig fik jeg knipset et billede af den mest kendte del af væggen med dødskysset.

En brezel eller to blev det selvfølgelig også til på turen. Anbefaler helt klart dem med ost <3

Det var alt hvad jeg havde til Jer for i dag, og nu vil jeg gå videre med at fejre min 2,5 måneds milepæl med en kop varm te og et afsnit af Grey’s Anatomy.

Onsdagskrammer, Mille