Min hverdag er måske en smule anderledes end den traditionelle. Working nine to five (ej nærmere 8-16, som nok er normalen – men Dolly-referencen skulle lige med) er byttet ud med en hverdag, hvor jeg har lange morgener derhjemme, da jeg først møder 9.45, og den ellers hyggelige eftermiddag er skiftet ud med arbejdstider, der tillader mig at være hjemme mellem kl 18.00 og 19.00. Derudover har jeg heller ikke den samme weekendsfornemmelse længere, fordi man jo altid skal arbejde om lørdagen også. Derfor kunne min uge snildt hedde arbejde mandag, tirsdag, torsdag, fredag, lørdag og så fri onsdag og søndag. Min weekend er ligesom splittet og fordelt udover ugen istedet. Det fungerer skam også ganske fint! Og det jeg især nyder, er fridagen midt i ugen, mens alle andre er på arbejde eller i skole. Det er ligesom om, at det gør det nemmere for mig bare at være mig. Uden at bekymre sig om hektiske weekendsplaner. Jeg har tid til at være alene, og at få fyldt Mille-depoterne op til ugens løb.

Jeg sørger som regel for at være god mod mig selv på denne fridag, netop fordi jeg ikke skal passe alle mulige andres behov. Så der er ofte tid til  lidt ekstra selvforkælelse. Nogle dage fyldes med serier, (lige nu ser jeg The Crown på netflix, men jeg har lige færdiggjort Stranger Things – som i øvrigt er den bedste til dato!), andre dage er der plads til lange bade, træninger (hvis jeg får taget mig sammen), fodbehandlinger – har købt det lækreste kit fra Meraki, som jeg helt sikkert kommer til at give et indlæg for sig selv en dag, hvor jeg lige får tid – og selvfølgelig andre lækre sager for kroppen. Derudover elsker jeg også at få kigget i Elle, og læst alle de gode artikler og finde inspiration til mine næste køb og self treats.

Mine fridage midt på ugen spenderes på aller bedste vis hvis du spørger mig. Mille-tiden er så essentiel for mit vedkommen. Husk at gør dig selv den tjeneste også. Det gør underværker for ens sind og velvære, ahh.

Der sker en del forandringer med mit hår lige for tiden. Måske hænger det til dels sammen med, at jeg takkede ja til elevpladsen på jobbi. For generelt ser jeg en tendens i mit eget liv, i forhold til at ydre og indre ændringer går lidt i spænd med hinanden. Altså, når der sker noget vildt i mit liv, så skal der også synlige forandringer til! Ellers mangler jeg balance. Kender I det ikke godt? Jeg kan virkelig se det nu. Sort på hvidt. Changes mean changes.

Jeg startede faktisk med at blive klippet for en 14 dages tid siden. Fra heeelt vildt langt, til relativt (ok meget) kort. Der røg i hvert fald rigtig meget af, samtidig med, at jeg fik klippet pandelokkerne igen, som jeg fik det i sommers. Synes det giver en cool frisure, som om håret altid er stylet og ikke bare “fladt”. Nå, men mere vil have mere. Samme dag sagde jeg også ja til at være hårfarvemodel, da min frisør skulle afprøve nye farver fra Ingredien. Så i dag måtte jeg afsted til frisørstolen igen igen. Og hvilket resultat! Det er blevet så fint og naturligt. Jeg har stadig den brune tone, men dog med en del mere spil og så er det også blevet lysnet rimelig meget faktisk. Det er super lækkert, for det er jo egentlig ikke den vilde forskel, men det er bare det der spil og liv jeg simpelthen så godt kan lide, at det har fået. Er så fan af resultatet. Synes det klæder min meget lyse hudtone virkelig godt. Det giver ligesom lidt mere varme og lidt mere naturlig kontrast. Så har jeg også prøvet det – lad os alle vente i spænding og se hvad det næste vilde, der skal ske, bliver.

Noget jeg har lært er, at man skal huske de små ting i hverdagen, hvis man vil hvile mere i sig selv og nuet. Jeg har ofte taget mig selv i at glemme at være i øjeblikket. Jeg er så god til at drømme om fremtiden og om alt det, jeg ikke har lige nu. Jeg længes efter det opnåelige, men som dog ikke er der endnu. Kender I det ikke godt? Altså det med, at man altid er umættet og konstant har et behov for nyt, mere, forandringer – Alt det der.

Hvis jeg skal øve mig mere i at være tilstedeværende i min hverdag (om det så end er i godt/dårligt selskab, alene eller noget tredje), så synes jeg, at det hjælper gevaldigt at fokusere på de små glæder, der hele tiden pibler frem på uventede tidspunkter. I ved, når man bare rammes af følelsen af overvældende glæde i korte øjeblikke på tilfældige tider af døgnet. Dét er lækkert.

Jeg skriver om dette lige nu fordi det netop har ramt mig. Jeg er blevet ramt af glæde og velvære eftersom jeg tog et langt, varmt bad og smurte mig godt ind i gode cremer og scrubbede mit ansigt. Derefter skiftede jeg mig sengetøj (som jeg i øvrigt mistænker mig selv for at gøre alt for sjældent – er der en god regel hvor tit man bør gøre det, sådan rent sundhedsmæssigt?), og nu ligger jeg i de kølige, sprøde dyner og puder og hører min yndlingspodcasts Fries before guys mens jeg skriver dette indlæg. Det er balsam for sjælen I tell you that. Og det får mig i høj grad til at være til stede i mit nu.

Jeg var så heldig at vinde mandelgaven i julen, som bestod af to biografbilletter (you know the drill, med popcorn og hele gøjemøget) win win! Men disse billetter skulle utvivlsomt gemmes til filmEN. I ved, når man browser på den lokale bios programside, og bare finder det helt rigtige og ikke bare fordi man kan. Det er det bedste jeg ved. Sidst var det filmen The Square der fik mig helt op at ringe, og før den LaLa Land (kan man andet end at være begejstret for den vanvittige produktion af en film?).

Tilbage til The Shape of Water, som dette indlæg skal dreje sig om: Det jeg prøver at sige er egentlig også bare, at ventetiden fra slut december til slut februar var det hele værd for denne smukke, romantiske og helt aldeles vellykkede film. Super speciel og man skal virkelig passe på, at man ikke “judger by the cover” her. Den har lidt det samme setup som Avatar – med mennesker og mystiske, overnaturlige skabninger. UDEN (vigtigt at pointere) at være kikset og akavet. Kort handler den om den stumme kvinde Eliza, som arbejder som rengøringspersonale på et laboratorie. Her indgår hun et kommunikativt forhold til den her nyopdagede tingest, som både kan leve på land og i vand. Det fungerer så fint, fordi de begge kommunikerer på samme sprog (netop uden ord, men med krop, sind og tegnsprog). Eliza får stærke følelser for tingesten og de indgår et seksuelt forhold med hinanden, som først er gennem kommunikation uden ord og senere kropsligt og sensuelt. Det lyder så absurd og freaky, men det fungerede bare så godt! Jeg håber virkelig ikke alt det her overnaturlige og mystiske univers skræmmer dig helt væk, for det er bare så meget mere end det. Stærke temaer som homoseksualitet og racisme bliver også portrætteret på fineste vis i filmen. Den kan bare rigtigt meget hvis du spørger mig. Ikke mærkeligt at den er oscarnomineret ikke bare en, ej heller to men hele 13 gange. Bl.a. for bedste film, så den ER altså et kig værd om du vil det eller ej. Den får stor ros herfra om ikke andet. Se trailer for filmen her.

Jeg er godt klar over, at forår betyder farvepaletter i alle verdens kombinationer. Smukt, legende og fyldt med opklarende friske farver er bare altid så tiltrængt ovenpå den danske vintertid. Dog vover jeg at påstå at det ikke kun er farver, der kan sit kram på den danske winter recovery. Det er i høj grad også den lyse ende af farveskalaen der skal hives frem. Hvis ikke man er klar på hvid på hvid, så i det mindste på lys denim – det går man altså bare aldrig fejl af. Ellers er pasteller også et udemærket alternativ, hvis man ikke kan slippe forårsfarverne helt. Men hvis du som jeg, har brug for et opkvikkende skub i garderobens tegn, så ty gerne til den hvide farvepalet. Der er rig mulighed for at hente en masse gode sager hjem i denne kategori lige nu. Jeg selv er faldet for en hvid mohair cardigan fra Gestuz samt den smukkeste silkekjole fra selvsamme brand. De hvide toner kommer i høj grad til at indlogere sig i min garderobe i den kommende måned. That’s for sure.