5 fine sommerfund

Hej igen derude!

Jeg er i et vildt humør for tiden, jeg har nemlig meget at glæde mig over! Jeg er optaget på drømmestudie, jeg skal rejse med min aller bedste veninde om blot 14 dage, og så er jeg også blevet inviteret til Thailand igen til jul, med min søde svigerfamilie, jamen det kan man da ikke andet end blive helt sommerkulret af.

Nu venter studiestart og lange skoledage forude for mange, og jeg kan ikke beskrive hvor sindssygt meget jeg glæder mig!! Sabbatåret har ikke kun været liv og glade dage, hvilket jeg er sikker på gør sig gældende for mange. Det er i høj grad en tid hvor man skal finde ud af hvem man er, og hvad man kan og skal med sit liv, hvis det ikke er skræmmende så ved jeg ikke hvad er!
For mig var det på mange måder det mest skræmmende år i mit liv, og hele vinteren var jeg præget af tanker, stress og angst som gjorde det svært at være tilstedeværende og endnu svære at nyde livet, sådan som jeg havde regnet med, at man gjorde det i et sabbatår!
Et lille sidespring fra hvad dette indlæg egentlig skal handle om, men jeg synes alligevel også at det er virkelig vigtigt for mig at pointere. Sabbatår er fucking svært, det er svært at finde et job hvis man ikke gider være kassedame i netto, det er svært at vælge uddannelse og det er endnu svære at finde ud af hvem man er, når man ikke er omringet af mennesker der bekræfter én og opmuntre én hver eneste dag.

Jeg håber at alle nyudklækkede studenter får et sabbatår to remember, får rejst, festet og arbejdet hårdt! Det har jeg selv gjort den sidste halvdel og det har været skønt. Nu venter en måneds rejse med Mille forude og ikke mindst studiestart! Jeg kan simpelthen ikke vente til jeg tager hul på et helt nyt kapitel!

Okay okay, det lille sidespring blev til et stort sidespring! Men nu skal vi til det!

Jeg har i anledning af studiestart, og sabbatårsstart samlet mig en lille bunke favoritter, som ville være fantastiske at gå ind i et nyt år med, som er lette at style og som bare kan været et godt statement piece de dage hvor man ikke ved hvad man skal have på.

  1. Denne smukke kjole fra Y.A.S, forelskede jeg mig i for nogle uger siden, på Instagram, og har tænkt på den lige siden! Den koster 600,- og kunne være vildt cool både med hvide chunkysneaks, altså dresse den helt ned og gøre den super casual, eller med sorte støvler og læderjakke.

Shop her

2. Den hvide denim Dungaree, altså, hvis i har fulgt med i tidligere indlæg så ved i efterhånden at jeg er en sucker for overalls, og jeg synes de er så nemme at style fordi de faktisk bare er et outfit i sig selv, style med Converse eller et par Adidas og en basic tee, Wupti det perfekte outfit!

Shop her

3. Strå-tasken, den er faktisk overalt for tiden på instagram, og man kan næsten ikke undgå at elske den! Den er helt perfekt hertil sommer, og udsender lidt boheme-vibes som jeg er vild med for tiden. Den er let at style fordi den kan tilføje noget nyt til et basic outfit, og kan samtidig gøre et outfit meget mere gennemført fordi den er så speciel, og cool.

Shop her

 

4. Det gode vejr har jo taget sit greb om Danmark, og det skal fejres med endnu en kjole. Jeg er, som sagt, vild med “boheme”-stilen for tiden, altså hvide blonder, lange kjoler, flæser osv, stylet med at par chunky-støvler, hat og læderjakke, og ja måske strå-tasken. Jeg har forelsket mig i denne hvide kjole fra HM, som jeg synes er helt vildt smuk, den koster 700,- i hvid, men er faktisk på halv pris i blå, som jeg synes er ligeså fin!

Shop her

5. Når man skal starte i skole er det rart at have nogle “basic”-items som man elsker at bruge, man kan style som man vil og som er nemme bare at hoppe i. Derfor har jeg kastet min kærlighed på en blå denim-nederdel fra Tiger Of Sweden. Det er for mig et item i garderoben, som er nemt at hive frem og style med forskellige toppe og sko, og som kan have mange forskellige udtryk derefter. Jeg har faktisk allerede investeret i denne, og har allerede brugt den rigtig rigtig meget fordi den bare er enormt lækker at have på og man kan mærke at kvaliteten er i top. Jeg vil dog sige at hvis man ikke ønsker at bruge 1200,- på én nederdel, har highstreet butikker som Zara og Na-kd fine alternativer til gode denim fund, især på Na-kd kan man finde deconstructed Levis.

Jeg kunne ikke finde præcis den nederdel jeg har købt, men any denimnederdel kan bruges og er et must i sommergarderoben.

Shop her

Det var altså 5 bud fra mig, på hvilke styles der er perfekte at have i garderoben når skole -eller sabbatåret starter!

// Siv

Postkort fra Kreta

Hej derude!

En lille ferieupdate fra mig, det skal i ikke snydes for.

Vi er vel ankommet til Kreta, til det jeg vil kalde det flotteste hotel i mands minde. Nøj hvor er her fint, på den der helt lækre græske facon, hvert eneste hjørne er simpelthen så fint og stilen er kørt helt ud, med de hvide vægge, marmor og det mest smukke interiør i forskellig slags flet med hvide puder. Den slags der får feriestemningen helt i top!

Hotellet hedder “avra imperial” og ligger i en lille fiskerby, kolimbari. Kolimbari ligger 20 minutter fra hovedbyen chania, som er fyldt med historie, smalle gader med hyggelige cafeer, lanterner, klassiske hvide huse med blå skodder og meget mere af alt det typiske Grækenland! jeg håber i morgen at finde en masse hyggelige gader og markeder hvor jeg kan shoppe smykker, lerkrukker, olivenolie og alt muligt andet som er et must når man er et smut i det græske!

Vi hygger, spiser, spiller kort, griner, kysser og har det dejligt!

Feriehilsner fra siv 🌴🌴

Mad med os!

Hej igen bloggen.

Mille og jeg har i dag i fællesskab lavet et virkelig dejligt og nemt måltid mad. Noget der sker alt for sjældent i min optik. Det er bare så hyggeligt at lave og spise mad sammen, og en god måde i hverdagen at få lidt kvalitetstid.

En dag vi havde lidt tømmermænd, og jeg sad og scrollede på den famøse mad-side “tasty” på facebook, faldt jeg over en lækker og supernem cremet pastaret med tigerrejer. mums.

Jeg sendte straks link til Mille og vi blev enige om at den måtte vi prøve en dag. Det blev så i dag.

Du skal bruge:

1 løg
2 fed hvidløg
En god slat hvidvin
Fløde
Frisk pasta
salt og peber
rejer
paprika og parmesanost

Start med at koge pasta!

Varm de frosne rejer på panden, ikke for hård varme, tilføj salt og peber og paprika, hvis der er meget væske, så hæld det fra undervejs.

Steg løg og hvidløg sammen, så de bliver brunet af, og tilføj hvidvin, herefter tilføj fløde, smag til med salt, peber og en ordentlig mængde parmesan!

Hæld pastaen i flødesovsen, og bland det sammen.

Tilføj rejerne til sidst!

Neeeemt og super super lækkert!

Vi er begge kæmpe suckers for rejer, og det var simpelthen så lækkert sammen med den cremede pasta.

Jeg tror vi skal gøre det til en fast dag om måneden at vi laver mad sammen, her har vi nemlig mulighed for at snakke og hygge og slappe helt af imens, det er jo bare så skønt!

 

Farligt fint

Hej igen derude!

På denne grå og lidt kedelige sommerdag, hvor regnen hænger tungt i skyerne, gjorde Mille og jeg noget farligt. Vi gik nemlig i yndlingsbutikken Thaysen og Christensen i Silkeborg.

Vi havde skuet et nyt smykkemærke der hedder Anna+Nina, som i denne uge udkom med en ny kollektion, og vi elskede hvert eneste piece. kollektionen er inspireret af hav, fisk, sommer og strand. Søstjerner, konkylier, fisk og perler pryder altså disse fine smykker, og det kunne jo næsten ikke være mere sommerligt og perfekt.

Mille og jeg købte hver et par øreringe. Et steady piece, altså sådan en man bare altid kan have i ørene, og som aldrig er hverken for lidt eller for meget, og så et lidt mere statement piece. Jeg købte fisken, og Mille konkylien.

Vi faldt begge pladask den eksotiske stemning de Bali-inspirerede smykker havde, og jeg tror også, at vi begge så os selv bære dem på bounty-strande, i både Thailand og Vietnam.

Mille har altid haft en særlig evne og et rigtig godt øje for at sætte nogle virkelig fine elementer sammen i ørene, og de her smykker komplimenterer både hendes fine hud, og de elementer hun elsker at bruge i forvejen. Jeg er vild med et lidt mere råt udtryk, og gerne lidt mere dingeldangel, jeg synes derfor at fiskeøreringen var helt perfekt til når der skal ske lidt ekstra, og de runde med ekstra cirkler i, var perfekte til hverdag hvor der også gerne må dingle lidt og være gang i flipperne.

De smykker, som vi har valgt kan købes i Thaysen og Christensen, ihvertfald lidt endnu. Og der kan findes mange andre smukke smykker fra kollektionen på Anna+Ninas egen hjemmeside. En hjemmeside der desuden holder så mange andre fantastiske ting, som helt outstanding interiør, nips, tøj og self mange andre fine smykker.

Selvom det var en smule farligt at gå i Thaysen i går og bruge penge på smykker, synes jeg ikke at de har en pris man ikke kan overskue hvis man virkelig forelsker sig som vi gjorde, man kan finde studs, til omkring de 150,- og de mere special pieces kostede 300,- eller 275!

desuden kommer smykkerne med vedhæng, alle på en fin lille rund ørering som man også kan bruge uden vedhænget, og vedhænget kan også passe på en kæde og altså fungere som halskæde! Mit motto er jo gerne at hvis det har flere funktioner, så er det jo næsten en investering 😉

Tak fordi i gad læse om vores nye fine indkøb, Siv og Mille!

En snak om uddannelse

Jeg ville ønske at jeg kunne give et mere nuanceret og dokumenteret svar på hele spørgsmålet om valg af uddannelse. Sådan “du skal bare gøre det, det og det så vil det være det rette valg du til sidst står med”. Men jeg er nu engang ikke på den anden side af denne store beslutning, jeg er lige midt i det. Kaosset, orkanens øje. Jeg synes ærligt talt at det er det værste sted, jeg har befundet mig i så længe jeg kan huske. Jeg er frustreret, presset, nervøs, stresset, i tvivl og ikke mindst bange. Jeg kan slet ikke beskrive i hvor høj grad alle disse følelser konstant er i kontakt med min krop og midt sind til hverdag. Jeg synes det er umådeligt svært. Hvis der bare var ét svar, eller én person i verden der vidste præcis hvad jeg skulle gøre for slutteligt at have valgt rigtigt. Hvad hvis jeg fucker det op? Hvad hvis det nemme valg er det rigtige, det svære og hårde valg det forkerte? Eller skal jeg kæmpe en kamp for det, der er svært og ofre en hel masse i troen om at det så er det rigtige? Jeg ved snart ikke.

Jeg må gå ud fra at jeg ikke er ene om at sidde midt i ræset om at vælge en uddannelse. Jeg kan ikke være den eneste, der synes at alting pludselig kan miste al betydning og værdi, men på samme tid være ved at gå i spåner over, om det nu er det rigtige valg. Kan I på nogen måde genkende hvad jeg skriver? Hvis I har et godt råd, så modtages det med kyshånd. Hvis I deler samme frustrationer som mig, så kom ud med det, jeg vil gerne lægge øre (eller øjne, hvis det er læsestof) til. Når alt kommer til alt har vi vel bare brug for at vide, at vi ikke er alene.

Dette indlæg har på ingen måder hjulpet mig af med mine tvivlstanker om uddannelsesvalg, men jeg håber at det kan få andre, der har det på samme måde til at føle sig en smule mere okay, og ikke mindst normal. Jeg tror i hvert fald på, at det også kan være en behjælpelig tanke. Det er godt at have noget at støtte sig op ad, når man føler at det hele er aller sværest.

Kærlighed til jer, denne torsdag morgen <3

/Mille