2019 HERE I COME

Hvis jeg skal forsøge kort at beskrive det hersens kommende år 2019 med tre ord, så må det være

Studiestart

Flytning

Fremmedhed

Og jeg vil da gerne forsøge at uddybe en smule; studiestart åha studiestart. Dét som jeg har brugt snart et halvt år på at glæde mig til. Dét som stort set er det eneste der har fyldt i mit hoved i de sidste i hvert fald 3 måneder. Dét, som jeg absolut slet ikke er tålmodig nok til at vente på og dét, som topper ALT hvad jeg før i livet har prøvet at glæde mig til. Vildt. Jeg har opført mig så kulret og fuldstændigt ligesom når et barn på seks-og-et-halvt glæder sig til juleaften så snart det fatter at december just got real den 1. altså. 24 dage har det her barn at glæde sig i. Uha, man husker det selv ret tydeligt ikke? Det var næsten uudholdeligt. Så forestil dig, at man har samme elektriske følelse i hele kroppen I TRE MÅNEDER!!!! TRE MÅNEDER. ÅH, det er længe. ALT for længe. Og sådan har jeg det. På nippet til at sprænge nu, som en gravid er ved at sprænge når hun er gået 8 dage over terminsdatoen med femlinger. Av min arm.

Flytningen nærmer sig også; flytningen til skotøjsæsken i Esbjerg til nul penge i husleje og til gengæld også noget nær nul kvadratmeter (ah okay, ikke?) Men den her flytning er jeg virkelig også spændt på. For det er helt sikkert også noget jeg tror kommer til at betyde rigtigt meget for mig i år 2019. Ikke bare fordi jeg glæder mig til at få mit eget igen efter at have været flyttet hjem til mine forældre i 1,5 år nu, men nemlig også fordi jeg er så ederspændt på at flytte til en helt ny by; en by hvor jeg kan danne mine helt egne indtryk, finde mine helt egne veje og yndlingsområder, caféer, gåture osv. Ih, det bliver sjovt at prøve. I samme ordstrøm kan jeg her også komme ind på den tredje og sidste ting, jeg skrev ned; fremmedhed. For dét tror jeg bestemt også bliver et kapitel for sig i det nye år. Alt, ALT kommer til at være fremmed for mig. Min nye hverdag, at skulle finde nye venner og omgangskredse, byen bliver fremmed, skolen og selve måden at gå i skole på bliver fremmed. Og specielt én ting bliver mærkeligt for mig, for som den mors pige jeg er, kommer det virkelig også til at blive noget af en omvæltning at skulle undvære min mor. Det var ligesom bare lidt noget andet at flytte 20 minutter væk hjemmefra og så i forhold til nu, hvor det tager mindst halvanden time at komme frem og tilbage – med bil vel at mærke, og min mor har ikke engang kørekort! Gisp! 😉 Men jeg er nu sikker på at vi finder nogle nye og spændende måder at gøre det på, skabe nye traditioner og overskride telefonregningerne<3 Det bliver FEDT. Så 2019 du kan bare komme an, jeg er mere klar end nogensinde før: 3-2-1 SPRING!

Lige hvad jeg havde aller mest brug for

Jubiiii jeg har fået tilbudt ikke bare én, ej heller to men hele SYV (smag på det venner, 7, SYV!!!) boligtilbud i Esbjerg. Og vi snakker jo selvfølgelig de studieboliger, jeg er skrevet op til og som bare er røvbillige og ligeså store som størrelse-47-Nike-skoæsker. Det bliver SÅ godt. Åha. Jeg er allerede flyttet lidt ind i dem alle sammen, haha.

Det her kunne godt være mig i dette øjeblik (forestil jer at bytte den similistensbesatte kjole ud med en blåstribet pyjamas og det yderst fornemme selskab ud med en uredt seng på mit tiny-winy værelse hjemme på Spættevej…SÅ begynder det at ligne) 

2600 kr fattigere…

…Men 9 studiebøger rigere. Tjek, tjek, tjek. Hvad mere kan man ønske sig? (Udover at det MEGET snart godt må blive februar, så jeg kan komme igang?) “Skat, du har altså alt for ondt af dig selv” sagde min kæreste til mig i går, da jeg kom grædende hjem til ham fordi en lastbilchauffør havde dyttet af mig (totalt uberettiget og virkelig bare hamrende irriterende, fordi jeg selvfølgelig kørte som en drøm..og bare blev forskrækket ad h til). Over at jeg græd over en dyttende lastbil? Eller over at jeg har brugt alle mine sparepenge på studiebøger? Ingen af delene skal jeg sige jer. (For ja, den kære Kalle har nemlig helt ret i, at jeg har alt for ondt af mig selv). Det er selvfølgelig over ventetiden og min (manglende/ikke-eksisterende) sans for tålmodighed og tanker som “alt godt kommer til den, der venter” osv. Jeg ejer ikke et gram af hverken det ene eller det andet. Ikke et gram. Og jeg ved ikke, måske i efterhånden godt kan mærke det derude, jer, der læser med bag skærmen? At jeg mildest talt er ved at blive skør over forventningsglæden… Det er ganske rigtigt, det han siger; jeg har så død og pine ondt af mig selv og jeg svælger i min egen selvmedlidenhed og det eneste der kører rundt i mit hoved er “så, nu er der kun x dage tilbage til studiestart” eller “ej jeg må hellere lige gå ind og læse introugens skema én gang til”, alt dette alene for at få den lillebitte snert af den virkelighed, der venter mig om hjørnet. Jeg piner mig selv og jeg både elsker og hader det.

Noget om velkomstbrev, introuge og en facebookgruppe

Med hjertebanken, kilder i maven og hyperopmærksomme læsebriller åbnede jeg den mail, der i går tikkede ind i min indbakke. “Fra UC SYD” stod der. Og jeg vidste med det samme, at hér var noget, et lille glimt, en “smagsprøve” på alt det, der venter mig lige om hjørnet (55 dage to be exact). Jeg blev henvist til siden med uploadede dokumenter (der, hvor jeg også fik brevet om de fordelte praktikpladser mm.) og kunne herefter både læse et velkomstbrev, hvori der stod ting som “forbered et A4 papir hvor du skriver lidt om dig selv, vedlæg gerne billeder osv” og “du skal møde i lokale bla bla og der vil være en tutor til at tage imod dig”. Shit. KILDER I MAVEN MAND. Uh, det hele bliver bare endelig så virkeligt.

Vi fik også hele skemaet over introugen, som kommer til at starte ud med hygge og fælles morgenmad og så får vi også slået hul på det første fag vi kommer til at berøre, anatomi og fysiologi, som vi oven i købet allerede har fået læselektier til… Jeg kan slet ikke vente med at komme i gang.

Jeg har heldigvis forberedt mig på en række danske og latinske betegnelser i faget, tissekonetermerne, som de går ved navn med hjemme hos mig 😉 Bundærligt har det meget lidt at gøre med, at jeg gerne vil være forberedt og til gengæld meget mere at gøre med at jeg simpelthen ikke har kunnet vente. De ovenstående ordkort, lavede jeg jo faktisk allerede tilbage i starten af september måned…ha! Noget, der også var virkelig skønt at modtage var litteraturlisten over bøger til 1. semester vi skal have anskaffet os inden studiestart. Jeg var lige inde og tjekke det ud på Saxo og der er bøger for intet mindre end 3.600 kr! WOW. Alene én af bøgerne koster over 1000 kr. Det er godt nok krydret, men ikke desto mindre er jeg mere end klar til at kaste alle mine sparepenge afsted efter netop disse bøger. Sådan skal det jo være, og jeg har sgu alligevel ikke rigtigt andet valg, haha. (Selvom et par nye 990’ere heller ikke ville have været dårligt at kaste penge efter, men altså, det må blive i mit næste liv, haha)

Forresten blev jeg i velkomstmailen gjort opmærksom på en ny facebookgruppe de har lavet til os nye jordemoderstuderende. Jeg blev selvfølgelig straks medlem, og har nu stalket alle de andre kommende medstuderende minimum 3 gange 😉 Det er svært at forestille sig at man kommer til at kende de mennesker, når man kun har set et billede af dem… Åh, men gud hvor jeg glæder mig! Det bliver i øvrigt også helt vildt skønt når introugen ender ud i en lille ryste sammen tur til Fanø (oplagt når studiet ligger i Esbjerg jo!). Jeg har aldrig været på Fanø, men jeg synes det lyder som en virkelig hyggelig og dejlig måde at lære hinanden lidt bedre at kende på, efter de første 4 dage på skolen. Åh, hvor kan jeg bare næsten ikke holde ud at vente længere. Jeg bliver ofte nødt til at lede tankerne over på noget helt andet, for ellers er jeg ved at falde fra hinanden af spænding. Det er som om at jeg slet ikke kan være i følelsen. På grænsen til det ubehagelige faktisk… at glæde sig til noget så meget. Det må da være sundt, men uha, det er også lidt hårdt i længden. KOM NU LAD DET BLIVE FEBRUAR!!!

Boligdrømme (og det første afslag)

En efterårsdag i lejligheden med tedrikkeri og varme sokker. Min efterskoleveninde Nanna tog dette billede en dag hun var på besøg fra Aarhus.

Man skal ikke spørge mig to gange om jeg glæder mig til at rykke teltpløkkerne op og flytte hjemmefra igen. Man behøver faktisk ikke at spørge mig én eneste gang, for jeg skal nok selv nå at fortælle dig det inden du overhovedet har noget at sige kuk eller bøh. Jeg har konstant sommerfugle i maven, jeg tjekker konstant min mail fra boligforeningen jeg er skrevet op til, for ikke at tale om at jeg også tjekker nye lejligheder på diverse boligsider 24/7. Det er lige før, at det er for meget. Og hvis jeg ikke har sommerfugle i maven det ene øjeblik, så garanterer jeg dig for, at jeg har hjertebanken og nedtur, der siger spar to i det næste. Jeg svinger i breddegradernes yderste yderpunkter, det siger min mor. Om det er sundt? Jeg tror det ikke. Jeg tror jeg skal øve mig på at mærke efter et eller andet midtpunkt, så jeg ikke er enten ved at sprænge til atomer i glædens og lykkerusens sekunder eller er på grådens rand af ren depression og tanker om hvorvidt jeg nogensinde får en lejlighed. Det er enten eller og jeg ville ønske, at jeg var lidt mindre teatralsk og lidt mere rationel hvad det her lejlighedskiggeri (og drømmeri) angår. Men jeg tager mig til takke med mine gode gamle yderpunkter på humørskalaen.

En lun eftermiddag ude på min højtsavnede terrasse. Nok noget af det jeg kan savne allermest ved min gamle lejlighed. Den terrasse der var altså bare noget helt særligt…

Selv hverdagssituationerne er jeg så småt begyndt at mangle; alene bare sådan noget som at vaske op i hånden i godt selskab. Amen hvad er verden? Tulle, du må komme til Esbjerg og hjælpe mig igen når den tid kommer, ha! 

Jeg har netop fået mit første afslag på en studiebolig, jeg ellers var blevet tilbudt. Desværre er man jo ikke garanteret tilbuddet, bare fordi man vælger at sige ja tak til den. Man må vente og se, om man er den heldige ud af x antal boligsøgende, der også har siddet med nervøse sammentrækninger og ventet på den afgørende besked (går jeg ud fra, for sådan sad jeg i hvert fald selv)…

Mit første helt eget kalenderlys. Jeg kan huske hvor stolt og glad jeg var for lige netop dette lys og den simple dekoration dertil – ja, man måtte jo tage sig til takke med de kviste man kunne nå fra terrassen og det billigste julelys fra Søstrene Grene, mere rakte økonomien ikke til. Men se lige, hvor cute! Stadig min yndlings dekotation til dato – måske mest af alt fordi det netop var min førstegangsjulemåned, det tror jeg. 

Jeg sidder lige nu med en ok følelse i kroppen, og jeg ved ikke om det er fordi jeg endelig er kommet til fornuft rent følelsesmæssigt, om det er fordi jeg lige har bestilt det flotteste hverdagsbestik på tilbud, eller fordi jeg sidder og julehygger foran det fine kalenderlys og tilhørende dekoration, som jeg lavede sammen med Tulle i sidste uge. En fjerde og sidste  grund kan også være fordi at det, at jeg har fundet billeder fra tiden i min gamle lejlighed frem i gemmerne, har haft en dejlig og nærmest magisk effekt på mit tungsind over det skide afslag der… Jeg kan i hvert fald mærke varmen og glæden, der spreder sig indeni over alle de gode minder jeg har derfra.