En snak om uddannelse

Farligt fint

Hej igen derude!

På denne grå og lidt kedelige sommerdag, hvor regnen hænger tungt i skyerne, gjorde Mille og jeg noget farligt. Vi gik nemlig i yndlingsbutikken Thaysen og Christensen i Silkeborg.

Vi havde skuet et nyt smykkemærke der hedder Anna+Nina, som i denne uge udkom med en ny kollektion, og vi elskede hvert eneste piece. kollektionen er inspireret af hav, fisk, sommer og strand. Søstjerner, konkylier, fisk og perler pryder altså disse fine smykker, og det kunne jo næsten ikke være mere sommerligt og perfekt.

Mille og jeg købte hver et par øreringe. Et steady piece, altså sådan en man bare altid kan have i ørene, og som aldrig er hverken for lidt eller for meget, og så et lidt mere statement piece. Jeg købte fisken, og Mille konkylien.

Vi faldt begge pladask den eksotiske stemning de Bali-inspirerede smykker havde, og jeg tror også, at vi begge så os selv bære dem på bounty-strande, i både Thailand og Vietnam.

Mille har altid haft en særlig evne og et rigtig godt øje for at sætte nogle virkelig fine elementer sammen i ørene, og de her smykker komplimenterer både hendes fine hud, og de elementer hun elsker at bruge i forvejen. Jeg er vild med et lidt mere råt udtryk, og gerne lidt mere dingeldangel, jeg synes derfor at fiskeøreringen var helt perfekt til når der skal ske lidt ekstra, og de runde med ekstra cirkler i, var perfekte til hverdag hvor der også gerne må dingle lidt og være gang i flipperne.

De smykker, som vi har valgt kan købes i Thaysen og Christensen, ihvertfald lidt endnu. Og der kan findes mange andre smukke smykker fra kollektionen på Anna+Ninas egen hjemmeside. En hjemmeside der desuden holder så mange andre fantastiske ting, som helt outstanding interiør, nips, tøj og self mange andre fine smykker.

Selvom det var en smule farligt at gå i Thaysen i går og bruge penge på smykker, synes jeg ikke at de har en pris man ikke kan overskue hvis man virkelig forelsker sig som vi gjorde, man kan finde studs, til omkring de 150,- og de mere special pieces kostede 300,- eller 275!

desuden kommer smykkerne med vedhæng, alle på en fin lille rund ørering som man også kan bruge uden vedhænget, og vedhænget kan også passe på en kæde og altså fungere som halskæde! Mit motto er jo gerne at hvis det har flere funktioner, så er det jo næsten en investering 😉

Tak fordi i gad læse om vores nye fine indkøb, Siv og Mille!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En snak om uddannelse