Sommergarderoben, cool strik og outfit detaljer

Bonjour de Paris pt. 1

Åh, du milde (quick thought: må man bruge dette udtryk når man selv hedder Mille?)  jeg har endelig oplevet at være i Paris. I byernes by. Kærlighedens, madens, modeverdenens. Paris.

Sikke et privilegium det i grunden er, at få så fin en oplevelse sammen med sin friske mormor som 21 årig ung kvinde i dette århundrede. Der er sikkert ikke mange i dag, der er lige heldige at have unge og friske bedsteforældre. Så skud ud, det er virkelig værd at sætte pris på, hvis man er en af dem, der er så heldige og privilegerede! Det mener jeg af hjertet.

Jeg tænkte lige, at jeg ville dele lidt mindeværdige øjeblikke fra Paristuren. Nu er jeg jo ligesom kommet hjem, har sorteret i alle billederne og forberedt en smule hvad jeg vil skrive. Og så har jeg i øvrigt sendt Siv afsted til Berlin. Rejselysten vil da ingen ende tage på bloggen her, hva? Og som om det ikke skulle være nok, så har vi faktisk også booket noget helt helt andet sammen til sommer. Mere om det senere!

Håber at I er friske på en lille billedestrøm <3

/Mille

00fc8811-23b0-4c73-9a21-f977aa9dc2c5Det var ikke fordi at vi var helt vildt heldige med vejret i den lille uges tid vi var væk, det var meget dansk faktisk; sol, regn, blæst, skyer – og så forfra igen. Men her ser det nu meget fredfyldt ud, og forårsfornemmelserne emmer ud af billedet.

0b4fae4f-ef4a-4e22-816e-fd2a193a6b11Den første “rigtige” dag vi havde i byernes by. Der blev gået gaderne tynde, specielt på markeder rundt i latinerkvarteret og ellers bare i arrondissement 13 og 5 som var nær vores airbnb lejlighed. Her på endnu et tilfældigt marked vi passerede på vores vej. Blomster på gaden, latte i hånden og brie i posen.

2cda2c5f-37f9-413b-80dc-a44924ef6fa8Blomstervandringerne ville ingen ende tage. Her ved Seinen, hvor vi fandt et vidunderligt blomster/plante marked. Det var så smukt og fortryllende. Især fordi solen skinnede om kap med alle de friske forårsknopper og allerede udsprungne farvestrålende masser.

Processed with VSCO with fp4 presetRøde læber var en selvfølge i de fleste dage i Paris. Og her prøver jeg vist at fange mine nye øreringe, som jeg fik i fødselsdagsgave af Kalle min Kalle. Jeg havde i øvrigt fødselsdag den første dag dernede – 21 år og man ved et og andet.

8cf1765e-d3ec-467c-bf51-cd10f7895674Vejret tilsmilede os, og det gjorde disse fine forårstræer også. Smukt, bare smukt.

bdfc336c-ccd0-407c-ac77-d4c6b1ebfdf5“Deux café au lait et un croissant s’il vous plaît”

223c8676-8a27-4cdf-93a7-d63c665be0c7Udsigten fra vores lejlighed på Boulevard de Port Royal. Virkelig fin udsigt, helt som jeg forestiller mig at udsigten er fra alle og enhver lejlighed i Paris. Klassisk. Masser af tage, vinduer, franske altaner, antenner og beigefarvede nuancer.

9c8cd780-e97c-496d-ac37-7140620d6b4fKaffe gik vi bestemt ikke ned på. Med god grund, for det smagte umådeligt godt, og vores trætte kroppe trængte til opkvikkere i tide og utide. Så alt var som det skulle være.

d0507e4e-9199-4c6d-b72b-08b555185a6dEn helt vild hyggelig og super autentisk boghandel på en af gaderne nær vores lejlighed. Her kunne man fare vild blandt hundredevis af bøger med de fineste omslag. Der var den dejligste og velkendte duft af bøger indenfor. Jeg elsker bare sådan nogle butikker.

fbdb68bc-5842-4606-945a-3f0e583f6db7Croque Madame var på listen over måltider vi måtte have os på turen. Altid lækkert og en god frokost hvis du spørger mig!

af8994b9-588e-46f9-a1b4-e71209e781e4Vi var jo i Paris den 1. maj, som er en af deres nationaldage. Her var der fyret op for små liljekonvaller på hvert et gadehjørne. Og jeg mener hvert gadehjørne. Uanset hvor du kiggede hen var der små og hyggelige boder proppet med de skønneste buketter hvide liljekonvaller. Yderst charmerende!

2 kommentarer

  • Ååh, skønne billeder, nu glæder jeg mig endnu mere tol d 26., hvor jeg skal på genbesøg i byen 😍

    A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mille

      Det kan du også roligt gøre! Håber at du får dejligt vejr på turen <3
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommergarderoben, cool strik og outfit detaljer