Jeg har haft ovenud TRAVLT – voksentravlt så at sige. Det er ellers ikke særligt ofte jeg giver mig selv lov til at være voksentravl. I ved, den slags travl som da man var en lille skid og mor med ild i øjnene og røg ud af ørerne kom hæsblæsende ind på ens børneværelse og forsøgte med neddæmpende, og dog stadig skingrende stressbefængt stemme, at fortælle én, at man skulle lægge Barbie fra sig og tage termostøvler og jakke på for 7. gang indenfor 5 minutter mens hun med mascara i den ene hånd og rødkål i den anden forsøgte at få hele familien til at nå den årlige familiejulefrokost som startede for 10 minutter siden. I kender det godt, ikke? Så er man voksentravl.

Jeg har nemlig i de sidste to måneder været medinstruktør på en ungdomsmusical for børn/unge fra 6.-9. klasse. Det har været SÅ fedt at være en del af. De har opført Grease, og to af ungerne havde fandme selv omskrevet manus så det blev helt vores eget. Sejt. Jeg bukker mig i støvet for den optræden de endte ud med og viste for fulde huse i fredags, det gik bare virkelig godt. Jeg ville ønske, at jeg kunne være med igen næste år, men der er min hverdag jo en hel anden og det vil derfor højst sandsynligt ikke kunne lade sig gøre, hvor meget jeg end ville. Men det er til gengæld også dét, der har gjort, at jeg har haft voksentravlt – jeg og min mor har skubbet julen lige til det sidste, fordi denne optræden (som hun også har været medinstruktør på) har fyldt så uendeligt mange hverdagsaftenener og søndage de sidste par uger især. Så i den sidste uge har jeg med nød og næppe fået presset lidt jul og hygge ind i hverdagen. Det har indebåret en masse spiste klementiner eller mandariner eller hvad hulen det nu er, uddelegering af julepligter (lillebror har lavet hjemmelavet gløgg og varmest æbleskiver fra frost), vi fik med nød og næppe pyntet op til jul i lørdags da dagen næsten var omme og nu har vi også endelig fået en adventskrans. Jeg vil lige forsøge at dele det ud, så det hele virker lidt mindre voksentravlt og lidt mere julehyggeligt – jeg bor jo trods alt stadig hjemme hos mine forældre, så hey – det er begrænset hvor slemt det kan være 😉 (Vil vædde på at du har tænkt tanken hvis du har nået at læse helt her til, så nu kom jeg dig lige i forekøbet, haha)

Jeg har formået at pynte op med ikke bare én men med hele TO jule”kugler” på værelset. Det er lidt sådan det må være, når alt mit eget julepynt ligger gemt i kasser sammen med alle mine andre gamle sager fra tiden som udeboende. Så for at der lige kunne være lidt, har jeg købt bl.a. denne fine gingerbread-kugle fra Søstrene Grene. Åh, alt det glimmer. Elsker det!

 Kan i ikke nærmest DUFTE eukalyptusen helt hjem i stuerne bag skærmen når i ser dette billede? Det må være min all time yndlingsduft. Det emmer bare af renhed og en helt særlig form for velvære.

 Min mor kender mig godt, og ved hvor meget jeg holder af de små fine Mumi figurer. SÅ hun købte dette fine krus til samlingen “Let Snefald” hedder denne 2018 sæson edition. Kaffen smager bare lidt bedre i personlige krus, ikke? 😉 Jeg har endelig fundet tiden til at læse lidt igen oven i al teateret. Godt nok er det ikke en julefortælling, men bjælderne (et af omdrejningspunkterne i bogen) er da lidt julede, så det tæller vel stadig lidt, haha. Kaffe i kruset og en god bog i hånden… ah, ren lykke.

Eukalyptusen blev selvfølgelig inkorporeret i dette års adventskrans, som jeg fik lov at stå for. Jeg tror måske det er min aller første adventskrans ever? Det er da gået meget godt, hvis jeg selv må sige det. Mens julemusikken kørte i baggrunden blev også en masse gaver pakket ind i samme stund. Juleidyllen tager for alvor form nu <3

Håber også at I derude har fundet tiden og den gode stemning frem fra gemmerne. KRAM

En efterårsdag i lejligheden med tedrikkeri og varme sokker. Min efterskoleveninde Nanna tog dette billede en dag hun var på besøg fra Aarhus.

Man skal ikke spørge mig to gange om jeg glæder mig til at rykke teltpløkkerne op og flytte hjemmefra igen. Man behøver faktisk ikke at spørge mig én eneste gang, for jeg skal nok selv nå at fortælle dig det inden du overhovedet har noget at sige kuk eller bøh. Jeg har konstant sommerfugle i maven, jeg tjekker konstant min mail fra boligforeningen jeg er skrevet op til, for ikke at tale om at jeg også tjekker nye lejligheder på diverse boligsider 24/7. Det er lige før, at det er for meget. Og hvis jeg ikke har sommerfugle i maven det ene øjeblik, så garanterer jeg dig for, at jeg har hjertebanken og nedtur, der siger spar to i det næste. Jeg svinger i breddegradernes yderste yderpunkter, det siger min mor. Om det er sundt? Jeg tror det ikke. Jeg tror jeg skal øve mig på at mærke efter et eller andet midtpunkt, så jeg ikke er enten ved at sprænge til atomer i glædens og lykkerusens sekunder eller er på grådens rand af ren depression og tanker om hvorvidt jeg nogensinde får en lejlighed. Det er enten eller og jeg ville ønske, at jeg var lidt mindre teatralsk og lidt mere rationel hvad det her lejlighedskiggeri (og drømmeri) angår. Men jeg tager mig til takke med mine gode gamle yderpunkter på humørskalaen.

En lun eftermiddag ude på min højtsavnede terrasse. Nok noget af det jeg kan savne allermest ved min gamle lejlighed. Den terrasse der var altså bare noget helt særligt…

Selv hverdagssituationerne er jeg så småt begyndt at mangle; alene bare sådan noget som at vaske op i hånden i godt selskab. Amen hvad er verden? Tulle, du må komme til Esbjerg og hjælpe mig igen når den tid kommer, ha! 

Jeg har netop fået mit første afslag på en studiebolig, jeg ellers var blevet tilbudt. Desværre er man jo ikke garanteret tilbuddet, bare fordi man vælger at sige ja tak til den. Man må vente og se, om man er den heldige ud af x antal boligsøgende, der også har siddet med nervøse sammentrækninger og ventet på den afgørende besked (går jeg ud fra, for sådan sad jeg i hvert fald selv)…

Mit første helt eget kalenderlys. Jeg kan huske hvor stolt og glad jeg var for lige netop dette lys og den simple dekoration dertil – ja, man måtte jo tage sig til takke med de kviste man kunne nå fra terrassen og det billigste julelys fra Søstrene Grene, mere rakte økonomien ikke til. Men se lige, hvor cute! Stadig min yndlings dekotation til dato – måske mest af alt fordi det netop var min førstegangsjulemåned, det tror jeg. 

Jeg sidder lige nu med en ok følelse i kroppen, og jeg ved ikke om det er fordi jeg endelig er kommet til fornuft rent følelsesmæssigt, om det er fordi jeg lige har bestilt det flotteste hverdagsbestik på tilbud, eller fordi jeg sidder og julehygger foran det fine kalenderlys og tilhørende dekoration, som jeg lavede sammen med Tulle i sidste uge. En fjerde og sidste  grund kan også være fordi at det, at jeg har fundet billeder fra tiden i min gamle lejlighed frem i gemmerne, har haft en dejlig og nærmest magisk effekt på mit tungsind over det skide afslag der… Jeg kan i hvert fald mærke varmen og glæden, der spreder sig indeni over alle de gode minder jeg har derfra.

Åh, ja. Dét her sker; min veninde Cathrine (I kommer hun til at høre hende omtalt som Tulle fremover, så vi lige er helt med) har netop meldt os til det her juleevent hos The Day Studios i Skanderborg, hvor de har stablet arrangementet på benene sammen med bloggeren Sabinas Verden. Jeg glæder mig helt fjollet meget til at bade i duften af gran, eucalyptus, gløgg og kanel. Det bliver med garanti en aften fyldt med ro, hygge, kreativitet og vidunderlige duftkombinationer, som jeg sætter sådan pris på. Vi skal lave kranse og små julekort, spise æbleskiver en masse og drikke lige præcis nok gløgg til, at man stadig kan køre forsvarligt fra julestuen når arrangementet når sin ende.

Jeg elsker julen, hele december er én lang fest for mit vedkommen. Jeg husker aldrig at have været blevet skuffet. Ikke engang da jeg arbejdede mig selv i laser sidste år som butiksmedarbejder I Buksecompagniet (er du vimmer, der er meget at se til af gaveræs og stressede kunder). I år bliver på en måde også helt særlig, for det bliver nok den sidste december, hvor jeg er plantet på Spættevej hele måneden ud – næste år befinder jeg mig (forhåbentlig) i en lejlighed i Esbjerg med eksamensangst og store skriftlige opgaver, eller hvem ved; måske i fuld sving med at tage imod en lille bebs? De siger jo, at indenfor det første år som jordemoderstuderende, når man at tage imod det første barn. Vildt, ikke?

Men for nu vil jeg fortsætte med at se frem til denne juledag, som kommer til at kickstarte julemåneden for mig for alvor. Det bliver SKØØØØNT.

#bloggersdelightplus