Drinksaften, avocado-madder og endeløse snakke

Underskøn middag med avo-mad, vino og mokai. Mokai længe leve jo 😉

Der er da formået at ske lidt siden sidst. Altså, jeg har ikke skrevet noget herinde (før i dag selvfølgelig) siden den 27. februar. Egentlig har jeg en god grund; der sker nemlig nogle ændringer med bloggen i forhold til administrering. Det kommer jeg nærmere ind på meget snart. Men derfor har jeg holdt en mindre pause, for netop at finde ud af, hvad dælen det lige er, der kommer til at ske! Mere om det senere… Nu skal det dreje sig om denne fabelagtige aften jeg havde forleden med min smukke veninde Siv.

Min veninde Siv, som I helt sikkert kommer til at se meget mere til, og en kold, kold aperol på Villa i Silkeborg. 

For nu to weekender siden holdte Siv og jeg en spontan drinksaften sammen i hendes lejlighed. Bare the two of us. Det var så hyggeligt og sjovt! Vi snakkede om alt mellem himmel og jord – og selvfølgelig satte vinen især gang i snakketøjet. Det endte med en dejlig bytur, hvor vi tog sammen ind og drak en række af vores yndlingsdrinks. Det føltes næsten som sommer (lol, det gjorde det slet ikke men gode, friske og kolde var de da). Forinden vi ramte byen brugte vi hele aftenen på at snakke, drømme, planlægge og fortælle om vores usikkerheder og angst for fremtiden. Jeg blev virkelig klar over mange ting jeg ikke havde nogen anelse om, fordi vi bare åbnede op for sluserne og snakkede om alt det, der egentlig er svært at sætte ord på. Sidenhen har vi haft nemmere ved at tale om alt det her uddannelsesstress sammen, og jeg tror derfor heller ikke det bliver sidste gang jeg forsøger at åbne op for emnet herinde. Der må være så uendeligt mange, der sidder ligesom os og bare føler sig helt fortabte og fuld af tvivl og angstfølelser. Jeg er glad for at have en veninde, hvor dette emne kan luftes på godt og ondt når det somme tider kan føles helt umuligt. Det er bare dejligt ikke at være alene. Kender I det godt? Det der med, at man pludselig står midt i sit sabbatår og lige pludselig ved man knap nok hvad der er op og ned længere.

Wow dette indlæg tog en lidt alvorlig og anden drejning end jeg lige havde forestillet mig 😉 Men jeg synes det er så vigtigt at tale om, og jeg er uendeligt glad for at vi slog hul på bylden (er det det klammeste udtryk nogensinde? – men i ved hvad jeg mener). Glæd jer til meget mere af dette nådesløse og usikre emne, det er ikke sidste gang det berøres!

God søndag kære jer, der læser med.