Lidt om at glæde sig til at sommerferien er slut

Når det føles for godt til at være sandt

Et glædeligt gensyn kære læsere, forbipasserende og bekendte der måtte læse med! HEJ. Jeg har så mange følelser inde i min krop, følelser af glæde, overraskelse, spænding og på samme tid også frygt og forvirring. Et væld af følelser i hver sin ende af følelsesskalaen. Wauw, der er sket så uendeligt meget siden sidst jeg skrev herinde. Den “akavede stilhed” Siv nævnte i sidste indlæg kan vidst næppe være beskrevet mere præcist. Men vi vil ikke beklage os, for vi har befundet os langt mod øst den sidste måned, Thailand og Vietnam. Intet mindre. Men hvis I har fulgt med i en sum tid, så vidste I det formentlig allerede. Det har været en kæmpe oplevelse, grænseoverskridende på alle tænkelige måder, og lige nu kan jeg ikke være andet end taknemmelig for at have oplevet og set alle de ting jeg har, men samtidig også være afsindig GLAD for at være hjemme på dansk jord igen! Åh, det føles godt. Med en masse rare ting i bagagen (og mindre rare; jf. bed bugs, AD!), så er det nu altid dejligt at komme over på den anden side, så man har lettere ved at fordøje alle oplevelserne. Gode som dårlige.

Sairee Beach, Koh Tao – Thailand 

Mange ting er sket undervejs på rejsen også ting, som kommer til at have enorm stor betydning for min nærliggende fremtid – Jeg er kommet ind på mit drømmestudie! Fra den 4. februar 2019 kan jeg kalde mig selv for jordemoderstuderende. Jeg har aldrig været så lettet og fyldt med lykke, som da jeg fik beskeden en tidlig tidlig morgen i det nordlige Vietnam, Hanoi, få timer forinden vores tur mod Ha Long Bay skulle begynde. På trods af, at vi befandt os på det mest lusede af lusede hostets i hele Asien (med menstruationsblod på de IKKE rengjorte lagner!!) så har jeg aldrig oplevet noget så fantastisk som det var at få beskeden om, at jeg er blevet tilbudt en standby plads på mit drømmestudie. Måske spørger I nu Jer selv om, jamen hvordan jeg så kan vide, at jeg allerede skal starte til februar? Men lykken og glæden stopper ikke her; dagen før afrejse fra Bangkok hjem til det dejlige danske, får jeg en ny besked hvori der står, at de allerede nu kan tilbyde mig en plads til vinterstart. Mit held brusede ud af kroppen på mig! Hvordan? Hvordan kan jeg være så heldig? Heldet kan da umuligt kunne blive ved med at tilsmile mig i så høj grad? Jeg kan næsten ikke tro, at det her sker for mig. Nu behøver jeg ikke at gå i uvished, nu kan jeg rent faktisk ånde lettet op, og bare lade tiden gå til det bliver februar. Jeg må nive mig selv i armen, for jeg har svært ved at acceptere mit held. For ærligt talt føler jeg mig helt ualmindeligt heldig. Jeg skal måske bare lige sluge det, vænne mig til den gode nyhed og mit nye liv, der kun om et halvt års tid skal begynde for alvor.

Rod med rod på, men jeg håber min glæde skinner igennem og at det var til at læse sig igennem, haha. Lykke til alle Jer andre, der også kom ind på 1, 2, 3 prioritet, standbyplads eller skal til at påbegynde indsamlingerne til at søge kvote 2 <3 I er alle stjerner!

Mille

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt om at glæde sig til at sommerferien er slut