2019 HERE I COME

Hvis jeg skal forsøge kort at beskrive det hersens kommende år 2019 med tre ord, så må det være

Studiestart

Flytning

Fremmedhed

Og jeg vil da gerne forsøge at uddybe en smule; studiestart åha studiestart. Dét som jeg har brugt snart et halvt år på at glæde mig til. Dét som stort set er det eneste der har fyldt i mit hoved i de sidste i hvert fald 3 måneder. Dét, som jeg absolut slet ikke er tålmodig nok til at vente på og dét, som topper ALT hvad jeg før i livet har prøvet at glæde mig til. Vildt. Jeg har opført mig så kulret og fuldstændigt ligesom når et barn på seks-og-et-halvt glæder sig til juleaften så snart det fatter at december just got real den 1. altså. 24 dage har det her barn at glæde sig i. Uha, man husker det selv ret tydeligt ikke? Det var næsten uudholdeligt. Så forestil dig, at man har samme elektriske følelse i hele kroppen I TRE MÅNEDER!!!! TRE MÅNEDER. ÅH, det er længe. ALT for længe. Og sådan har jeg det. På nippet til at sprænge nu, som en gravid er ved at sprænge når hun er gået 8 dage over terminsdatoen med femlinger. Av min arm.

Flytningen nærmer sig også; flytningen til skotøjsæsken i Esbjerg til nul penge i husleje og til gengæld også noget nær nul kvadratmeter (ah okay, ikke?) Men den her flytning er jeg virkelig også spændt på. For det er helt sikkert også noget jeg tror kommer til at betyde rigtigt meget for mig i år 2019. Ikke bare fordi jeg glæder mig til at få mit eget igen efter at have været flyttet hjem til mine forældre i 1,5 år nu, men nemlig også fordi jeg er så ederspændt på at flytte til en helt ny by; en by hvor jeg kan danne mine helt egne indtryk, finde mine helt egne veje og yndlingsområder, caféer, gåture osv. Ih, det bliver sjovt at prøve. I samme ordstrøm kan jeg her også komme ind på den tredje og sidste ting, jeg skrev ned; fremmedhed. For dét tror jeg bestemt også bliver et kapitel for sig i det nye år. Alt, ALT kommer til at være fremmed for mig. Min nye hverdag, at skulle finde nye venner og omgangskredse, byen bliver fremmed, skolen og selve måden at gå i skole på bliver fremmed. Og specielt én ting bliver mærkeligt for mig, for som den mors pige jeg er, kommer det virkelig også til at blive noget af en omvæltning at skulle undvære min mor. Det var ligesom bare lidt noget andet at flytte 20 minutter væk hjemmefra og så i forhold til nu, hvor det tager mindst halvanden time at komme frem og tilbage – med bil vel at mærke, og min mor har ikke engang kørekort! Gisp! 😉 Men jeg er nu sikker på at vi finder nogle nye og spændende måder at gøre det på, skabe nye traditioner og overskride telefonregningerne<3 Det bliver FEDT. Så 2019 du kan bare komme an, jeg er mere klar end nogensinde før: 3-2-1 SPRING!