4 julestunder på 7 dage

Noget om velkomstbrev, introuge og en facebookgruppe

Med hjertebanken, kilder i maven og hyperopmærksomme læsebriller åbnede jeg den mail, der i går tikkede ind i min indbakke. “Fra UC SYD” stod der. Og jeg vidste med det samme, at hér var noget, et lille glimt, en “smagsprøve” på alt det, der venter mig lige om hjørnet (55 dage to be exact). Jeg blev henvist til siden med uploadede dokumenter (der, hvor jeg også fik brevet om de fordelte praktikpladser mm.) og kunne herefter både læse et velkomstbrev, hvori der stod ting som “forbered et A4 papir hvor du skriver lidt om dig selv, vedlæg gerne billeder osv” og “du skal møde i lokale bla bla og der vil være en tutor til at tage imod dig”. Shit. KILDER I MAVEN MAND. Uh, det hele bliver bare endelig så virkeligt.

Vi fik også hele skemaet over introugen, som kommer til at starte ud med hygge og fælles morgenmad og så får vi også slået hul på det første fag vi kommer til at berøre, anatomi og fysiologi, som vi oven i købet allerede har fået læselektier til… Jeg kan slet ikke vente med at komme i gang.

Jeg har heldigvis forberedt mig på en række danske og latinske betegnelser i faget, tissekonetermerne, som de går ved navn med hjemme hos mig 😉 Bundærligt har det meget lidt at gøre med, at jeg gerne vil være forberedt og til gengæld meget mere at gøre med at jeg simpelthen ikke har kunnet vente. De ovenstående ordkort, lavede jeg jo faktisk allerede tilbage i starten af september måned…ha! Noget, der også var virkelig skønt at modtage var litteraturlisten over bøger til 1. semester vi skal have anskaffet os inden studiestart. Jeg var lige inde og tjekke det ud på Saxo og der er bøger for intet mindre end 3.600 kr! WOW. Alene én af bøgerne koster over 1000 kr. Det er godt nok krydret, men ikke desto mindre er jeg mere end klar til at kaste alle mine sparepenge afsted efter netop disse bøger. Sådan skal det jo være, og jeg har sgu alligevel ikke rigtigt andet valg, haha. (Selvom et par nye 990’ere heller ikke ville have været dårligt at kaste penge efter, men altså, det må blive i mit næste liv, haha)

Forresten blev jeg i velkomstmailen gjort opmærksom på en ny facebookgruppe de har lavet til os nye jordemoderstuderende. Jeg blev selvfølgelig straks medlem, og har nu stalket alle de andre kommende medstuderende minimum 3 gange 😉 Det er svært at forestille sig at man kommer til at kende de mennesker, når man kun har set et billede af dem… Åh, men gud hvor jeg glæder mig! Det bliver i øvrigt også helt vildt skønt når introugen ender ud i en lille ryste sammen tur til Fanø (oplagt når studiet ligger i Esbjerg jo!). Jeg har aldrig været på Fanø, men jeg synes det lyder som en virkelig hyggelig og dejlig måde at lære hinanden lidt bedre at kende på, efter de første 4 dage på skolen. Åh, hvor kan jeg bare næsten ikke holde ud at vente længere. Jeg bliver ofte nødt til at lede tankerne over på noget helt andet, for ellers er jeg ved at falde fra hinanden af spænding. Det er som om at jeg slet ikke kan være i følelsen. På grænsen til det ubehagelige faktisk… at glæde sig til noget så meget. Det må da være sundt, men uha, det er også lidt hårdt i længden. KOM NU LAD DET BLIVE FEBRUAR!!!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4 julestunder på 7 dage