En god start på dagen

Septembermåneds håndbog mod tøjkrisen

Vi kender det alle; måneden, hvor vi den ene dag fryser så meget at tænderne bævrer og fingerspidserne bliver følelsesløse – og dagen efter driver sveden ned ad ryggen og man kan næsten blive helt klaustrofobisk under den vamsede strik man iførte sig hjemmefra i de tidlige morgentimer før dagen sådan rigtigt begyndte. September. Måneden med det skizofrene vejr, nogen elsker det mens andre år efter år forbander denne tid på året. Men fat mod – hvis du hvert år frygter septembermåneds indtog, så er det højst sandsynligt fordi du ikke har knækket årstidens tøjkrisekode. Og det er derfor jeg er kommet dig til undsætning! Jeg har nedenfor lavet 3 gode råd til tøjkrisen når den er aller værst på denne tid af året. Jeg forstår nemlig sagtens alle de frustrationer, der nu engang måtte være forbundet med september og valg af tøj i netop denne måned. For det er sgu heller ikke nemt at komme godt ud af det med sit klædeskab her i skandinavien når denne “årstids-skiften” for alvor træder til, som den så ofte gør i september. Læs med og oplev en hel ny verden åbne sig, måske du endda vil komme til at elske denne måned ligeså meget som jeg – Selv tak 😉

Frakke: Samsøe & Samsøe Frakke: Baum und Pferdgarten Bukser: Baum und Pferdgarten Strik: H&M studio

Check her out: Når sommeren så småt svinder ind og efteråret begynder at overtage, da elsker jeg at hoppe i ternene. Det er som om, at jeg hvert efterår forbinder det skønne ternede print med de røde og brune blade – og derfor må jeg ligesom iføre mig det. Tern er ofte forbundet med efterår, og jeg er ikke den eneste, der år efter år trækker i de ternede jakker når september når sin start. Heldigvis mener butikkerne det samme; så lige nu er der propfyldt med de ternede frakker og jakker i alle former og farver. Leg med tern på tern, det giver et fint og minimalistisk udtryk, på trods af kombinationen af mønstre og farver.

Bluse :H&M studio Kjole: H&M studio Sweatshirt: Calvin Klein Kjole: Gestuz

Drees me up: Jeg er en sand kjolepige og har sgu altid været det. Jeg går i kjole året rundt. Men når denne tid på året begynder, synes jeg ofte det kan være svært at vide om vejret bliver kjolevejr eller ej (lol, i min optik er alt vejr jo sådan set kjolevejr!) men så er det jo man må finde sig en løsning. Det jeg ofte gør, er at tage en langærmet under mine kjoler – det synes jeg giver det fineste udtryk! Derudover er det også mega cool at tage en varmere overdel på udover kjolen. Således kan man stadig have bare ben under den flagrende kjole uden ens læber bliver blå af kulde! Ofte kredser temperaturen i september sig om de 10-20 grader, derfor kan det altså bare være smart at give stængerne luft og plads til at komme af med varmen forneden, så man ikke ender med at få de der irriterende svedeture, når man på en halvvarm-halvkold dag er hoppet i den helt store sweat.

Strik: Gestuz Nederdel: Custommade Blazer: mbyM Strikkjole: Gestuz

Layers are my best friend: Så sandt som det er sagt! I har sikkert også hørt den før – og det er endda noget vi skandinavere er ekstremt dygtige til kontra resten af verden; at iføre os lag på lag. Vi er efterhånden blevet lidt af nogle eksperter på det område, og det skyldes helt sikkert vores mystiske temperaturskifte på denne årstid. Derfor kan det være virkelig smart at iføre sig en midinederdel, en skjorte, en strik og en frakke på én og samme tid – ja, hellere et lag for meget end et lag for lidt. For nu kan du jo bare tage et lag af ad gangen efterhånden som dagen skrider frem, og hvis det bliver for koldt – ja, så tager du jo selvfølgelig bare det foregående lag på igen. Smart!

/Mille

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En god start på dagen