It's a blue blue world

3 dages udrensning / detoxing

Den sidste uge har jeg simpelthen haft sådan kramper i maven, uden at det har haft en reel årsag som menstruation eller andet man ligesom kan skyde skylden på. Det har virkelig bare gjort ondt og jeg kan mærke at det også påvirker mit humør, fordi det kommer og går i tide og utide. Nat som dag. Jeg tænkte derfor at min krop måske råbte på en eller anden form for forbedring. Forkælelse for det indre system – tarmene, fordøjelsen – hele den cyklus der. Jeg ved ikke om det er fup og fidus, det detox der, men nu ville jeg selv lige se sagen an. Og forhåbentlig viser det sig måske at virke mod min maveonde. Det håber jeg i hvert fald på.

Jeg fandt en god og nem udrensningskur på Femina, som jeg i disse tre dage har tænkt mig at følge. Det er nemlig en nem måde at gøre det på, uden at skulle investere i alt for mange remedier, hvilket helt klart også er derfor at jeg overhovedet har mod på at gøre det (og så selvfølgelig fordi det kun drejer sig om 3 sølle dage, tænk hvis det havde været en måned!?). Jeg vil herunder dele nogle af de måltider, som jeg har forkælet min krop og mave med her på førstedagen.

jpeg-billede-7e38a7146590-3Morgenmad: Jeg må ifølge Feminas guide ikke drikke kaffe, hvilket er et enormt stort afsagn for mig i min højhellige morgenrutine. Jeg har derfor skiftet den ud med te fra Pukka og en kande med 1 liter vand. Min smoothiebowl bestod af sesamfrø, mandler, hasselnødder, citronsaft, vand + isterninger, frosne blåbær, spinat, friske hindbær og kokosolie. Jeg vil sige at jeg har smagt bedre smoothies end den her. Men den var da et okay bud på en masse gode olier, fedtstoffer og fibre til at kickstarte dagen med. Morgenmaden til i morgen kommer til at bestå af soyamælk med kakao, chiafrø og kardemomme – toppet med kokos, sesam og mandler. Det ser jeg frem til at prøve!

Frokost: Jeg fik desværre ikke et billede af min frokost, men jeg kan lige hurtigt male et billede for jer; lækker salat med revet rødbede, persille og byg. Ikke dårligt nej!

jpeg-billede-7e38a7146590-2Aftensmad: Til aften havde jeg købt ind til at lave en lækker grøn salat. Jeg blandede grønkål, quinoa, agurk, ærter og babyspirer og spicede det op med en oliedressing bestående af chiliolien fra Nicolas Vahé, hvidløg, purløg og basilikum fra haven og lidt salt og peber. Det smagte virkelig godt! Men jeg er også kæmpe fan af quinoa, det er simpelthen det bedste at blande i salat – det går med stort set alt. I morgen spæder jeg resterne op med kidneybønner, som lige nu ligger i blød til natten. Jeg tænker også at det kommer til at fungere udemærket som frokost i morgen på arbejde.

jpeg-billede-7e38a7146590-1Snack: Soyadrik med kakao – okay, jeg kan se at der er en smule sukkerindhold i, men det er så lidt at jeg ikke vil blive fanatisk. Jeg kunne selvfølgelig også snildt have snuppet den neutrale soyadrik på hylden lige ved siden af, men jeg er simpelthen bange for om jeg kan lide det – så jeg tog det sikre valg. Havde jeg været veganer eller lignende havde jeg måske været lidt mere modig 😉 Men hertil fik jeg friske blåbær og endnu et stort glas iskoldt vand, som passede mig perfekt på en så lun sommeraften som det jo er. Indtil nu kan jeg ikke beklage mig over min 3-dages detox kur. Men lad os nu se – de advarer om hovedpine og sygdomsrester, der raser ud af kroppen…

/Mille

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

It's a blue blue world