VIGTIGHEDEN I ET NEJ

Noget af det jeg skal øve mig aller mest på her i livet er, at blive bedre til at sige nej. Nej, nej, nej. Hvor svært kan det være? Tydeligvis meget svært – og jeg ved, at jeg nok ikke er ene om at synes, at det er umådeligt ubehageligt at sige nej til folk.Det er faktisk især efter, at jeg er begyndt at være bedre til at styre min økonomi, at jeg er rendt ind i nogle situationer, som jeg i bund og grund helst ville have været foruden. For hold nu op, hvor er der mange uforstående blikke og mistroiske indvendinger, når jeg bliver nødt til at forklare mit nej. Mit standard svar er, at det er fordi, at jeg ikke har råd (hvilket er sandt). Somme tider handler det dog også om, at jeg bare virkelig ikke har lyst. For eksempel har jeg ikke lyst til at bruge 100 kr på at power bowle. Jeg har heller ikke lyst til at bruge 200 kr (eller mere?) på at tage på pub crawl. Eller at tage i bio og se en film, jeg kun halvt har lyst til at se og yderligere bruge 150 kr. Jeg har ikke LYST.

Lige nu har jeg lyst til at mærke, at jeg rykker mig på min opsparingskonto, og det gør jeg bare ikke, hvis jeg bliver ved med at sige ja til alle de tusind forslag jeg får fra højre og venstre. Og når mit nej så kommer, med dertilhørende forklaring, så føles det bare ikke særlig fedt at blive mødt med uforståelse for mit svar.

Men det handler om at tænke lidt ego her. Det handler om, at sætte sig selv først for en gangs skyld. Ingen andre end en selv, skal have lov til at forhindre en i at have en fornuftig økonomi. Jeg selv mangler stadig – efter at have udskudt det to måneder – at sige nej til at tage med min veninde på pub crawl. Jeg får koldsved og ondt i maven, når jeg tænker på det. For jeg frygter den reaktion, jeg tror, jeg ved, jeg bliver mødt med.

Men ingen andre end mig selv skal bestemme hvad jeg skal bruge mine penge på.