Efterårsfarver i garderoben

sunday blues

Hello sunday,

Dagen i dag er gået med at forberede mit mentale jeg på at tage ud på den arbejdsplads, jeg valgte kun at møde op på til én ud af 3 vagter i denne uge. Jeg lyder som et rædsomt menneske, men der ligger så meget mere bagved. Jeg skulle derud for at aflevere mine kontooplysninger, således lønnen fra de 10 timer jeg holdt ud derhenne kan gå ind til starten af næste måned. Det var simpelthen så frygteligt, kan jeg sige Jer. Jeg skal aldrig mere derud igen. Nå, men nok om det – det fortjener ikke mere space på bloggen her! Dernæst tog min mor og jeg ud at handle ind til vores “bænk” som vi omtaler det sted ved vores hoveddør, som vi, ved hver ny sæson, går i gang med at pynte og gøre fint og indbydende. I dag selvfølgelig i efterårets farver. Det blev så fint med hvide lyng, eukalyptustræer, krysantemum i den varmeste mørkerøde efterårsfarve og det gode gamle oliventræ, der holder ud år efter år, selvom vi gang på gang er sikre på, at nu kan den umuligt holde mere. Hver gang bliver vi overraskede. Jeg vil ikke sige at jeg har vildt grønne fingre, men jeg synes da det er hyggeligt at få lidt jord under neglene en sjælden gang imellem.

Vejret har været så gråt og mørkt i det hele dagen, kun små solglimt er det blevet til. Det er så dejligt, efteråret, synes jeg. Jeg elsker virkelig denne årstid, og når jo – så er og bliver september også min absolutte no. 1 favorite time of the year! Jeg elsker når efteråret pibler frem i alle dets kroge og afskygninger – det helt spæde tegn på en ny årstid. September er desuden også måneden med de mange blå himmeldage – en helt anden blå himmel end vi kender den om sommeren. Den er sådan mere kold i det og “længere væk”, det synes jeg er helt fantastisk.

Nok om efterår og nu til hvad dette indlæg også skal handle om;

I dag gik jeg nemlig også i krig med nogle af fagtermerne fra mit kommende studie. Jeg har nemlig fået nogle forskellige dokumenter allerede, der er studieforberedende til jordemoderstudiet. Et af dem var et fire sider langt dokument fyldt med latinske betegnelser for ord så skønne som kønslæber, livmoderhals, æggestokke og you name it. Alt hvad der sådan set har med os kvinders fantastiske nedre organ at gøre. Jeg har arbejdet lidt med ordene i dag, i form af at jeg har begivet mig ud i at skrive alle ordene og dets tilhørende latinske synonym ned på små kort, så jeg forhåbentligt kan begynde at memorere dem i form af f.eks. vendespil eller hvad jeg ellers kan finde på. Det bliver en lang kamp, for med 37 mere eller mindre fremmede ord på dansk og tilhørende 37 endnu mere fremmede ord på latin føler jeg, at der er lang vej endnu. Men jeg kan mærke at min interesse for faget er større end nogensinde! Jeg er endda begyndt at drømme om studiet, det føles simpelthen så godt. Jeg har den rareste følelse i maven, og jeg er så ederspændt på, hvor mit praktiksted kommer til at blive. Kryds fingre for at det bliver i Esbjerg eller Kolding!

Hvad har I brugt Jeres søndag på?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterårsfarver i garderoben