Monday Motivation.. Eller?

Hvad jeg har på min pakkeliste til Paris og en anden slags liste

skaermbillede-2018-04-05-kl-18-58-54

1/Sødbitter af Stephanie Danler 2/Turen går til Paris 3/Gestuz strik 4/Gestuz støvler 5/Gestuz kjole 6/New Balance 990 7/Jane Kønig Half Moon øreringe 8/Face roller 9/Kaibosh solbriller

Uff, som tiden dog flyver når først foråret tager fat! April er i dén grad en måned, der står i mit tegn. Især i år kan jeg ligesom fornemme. Men generelt set er det nok også bare fordi det er min fødselsdagsmåned. I år føles denne måned dog ekstra meget som min. Jeg vil prøve at uddybe:

  1. Jeg har været tro mod mig selv og til gengæld skuffet nogle mennesker. Det lyder absurd for folk, som kender mig. For tro mig; jeg er somme tider lidt for god til at sætte andre før mig selv. Men denne gang har jeg trodset min egen styrke (og svaghed), og lyttet til min intuition uden at tænkte på andres behov og de følgende konsekvenser. Jeg har nemlig sagt nej til elevpladsen, som jeg ellers takkede ja til for snart 3 måneder siden. Istedet vil jeg følge den drøm, som jeg hele tiden har haft, så til sommer søger jeg ind på jordemoderstudiet i Esbjerg.
  2. Jeg har haft enormt meget overskud til mig selv! Jeg får læst i den bog, som jeg er igang med lige nu, jeg får smurt min krop ind i lækre cremer og generelt bare plejet min hud og min krop. Jeg føler at det her er en vigtig del af det at være i zen for mig. Når jeg er overskudsagtig og forkæler mig selv i dagligdagen med de små ting.
  3. Jeg fylder 21 den dag jeg…
  4. …skal til Pariiiis. Byernes by! Jamen altså, jeg føler mig så heldig og enormt privilegeret at jeg når at få den her oplevelse sammen med min kære mormor inden hun bliver al for gammel og ustabil. (Hun bliver dog godt nok også sat på prøve, eftersom vores Airbnb-lejlighed ligger på 7. etage, men jeg er nu sikker på at hun nok skal klare alle trapperne;)).
  5. Jeg føler mig virkelig på toppen økonomisk. Løn, feriepenge og overskydende SKAT er jo tikket ind på kontoen i løbet af bare 2 uger! Hvem bliver ikke glad af det?
  6. Jeg har haft de bedste veninder, den mest støttende familie og stærkeste kæreste jeg kunne tænke mig i de dage, hvor det hele var svært og hårdt, fordi jeg ikke anede mine levende råd i forhold til at jeg bakkede ud af lejlighedssøgning og droppede elevpladsen. Det har bare været fucking hårdt, og jeg føler at jeg har skuffet så mange mennesker jeg holder af. Men jeg er virkelig blevet holdt oppe af alle de dejlige mennesker jeg har omkring mig.
  7. Vejret. Lad os det ligge her og lade det få sig et punkt for sig selv <33
  8. Underpunkt: Tulipaner, liljer, krokus, vintergækker (nærmere forårsgækker nu hva?!) og vi kan blive ved. Men hey, hvornår springer bøgen ud?

Jeg lader dette være listen over ting, der gør, at denne måned står i mit tegn. Til gengæld vil jeg lige hurtigt fortælle Jer, at ovenstående billede er ting, som jeg har i sinde at pakke med ned i kufferten når jeg den 30. april smutter til Paris med min mormor.

Forårskrammer fra Mille

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Monday Motivation.. Eller?