Boligdrømme (og det første afslag)

En efterårsdag i lejligheden med tedrikkeri og varme sokker. Min efterskoleveninde Nanna tog dette billede en dag hun var på besøg fra Aarhus.

Man skal ikke spørge mig to gange om jeg glæder mig til at rykke teltpløkkerne op og flytte hjemmefra igen. Man behøver faktisk ikke at spørge mig én eneste gang, for jeg skal nok selv nå at fortælle dig det inden du overhovedet har noget at sige kuk eller bøh. Jeg har konstant sommerfugle i maven, jeg tjekker konstant min mail fra boligforeningen jeg er skrevet op til, for ikke at tale om at jeg også tjekker nye lejligheder på diverse boligsider 24/7. Det er lige før, at det er for meget. Og hvis jeg ikke har sommerfugle i maven det ene øjeblik, så garanterer jeg dig for, at jeg har hjertebanken og nedtur, der siger spar to i det næste. Jeg svinger i breddegradernes yderste yderpunkter, det siger min mor. Om det er sundt? Jeg tror det ikke. Jeg tror jeg skal øve mig på at mærke efter et eller andet midtpunkt, så jeg ikke er enten ved at sprænge til atomer i glædens og lykkerusens sekunder eller er på grådens rand af ren depression og tanker om hvorvidt jeg nogensinde får en lejlighed. Det er enten eller og jeg ville ønske, at jeg var lidt mindre teatralsk og lidt mere rationel hvad det her lejlighedskiggeri (og drømmeri) angår. Men jeg tager mig til takke med mine gode gamle yderpunkter på humørskalaen.

En lun eftermiddag ude på min højtsavnede terrasse. Nok noget af det jeg kan savne allermest ved min gamle lejlighed. Den terrasse der var altså bare noget helt særligt…

Selv hverdagssituationerne er jeg så småt begyndt at mangle; alene bare sådan noget som at vaske op i hånden i godt selskab. Amen hvad er verden? Tulle, du må komme til Esbjerg og hjælpe mig igen når den tid kommer, ha! 

Jeg har netop fået mit første afslag på en studiebolig, jeg ellers var blevet tilbudt. Desværre er man jo ikke garanteret tilbuddet, bare fordi man vælger at sige ja tak til den. Man må vente og se, om man er den heldige ud af x antal boligsøgende, der også har siddet med nervøse sammentrækninger og ventet på den afgørende besked (går jeg ud fra, for sådan sad jeg i hvert fald selv)…

Mit første helt eget kalenderlys. Jeg kan huske hvor stolt og glad jeg var for lige netop dette lys og den simple dekoration dertil – ja, man måtte jo tage sig til takke med de kviste man kunne nå fra terrassen og det billigste julelys fra Søstrene Grene, mere rakte økonomien ikke til. Men se lige, hvor cute! Stadig min yndlings dekotation til dato – måske mest af alt fordi det netop var min førstegangsjulemåned, det tror jeg. 

Jeg sidder lige nu med en ok følelse i kroppen, og jeg ved ikke om det er fordi jeg endelig er kommet til fornuft rent følelsesmæssigt, om det er fordi jeg lige har bestilt det flotteste hverdagsbestik på tilbud, eller fordi jeg sidder og julehygger foran det fine kalenderlys og tilhørende dekoration, som jeg lavede sammen med Tulle i sidste uge. En fjerde og sidste  grund kan også være fordi at det, at jeg har fundet billeder fra tiden i min gamle lejlighed frem i gemmerne, har haft en dejlig og nærmest magisk effekt på mit tungsind over det skide afslag der… Jeg kan i hvert fald mærke varmen og glæden, der spreder sig indeni over alle de gode minder jeg har derfra.