Hej med jer for første gang!

FØRSTE RIGTIGE BLOG POST

marts 31, 17 Mille

tumblr_ojh3oqr4pt1sj6bxfo1_500

Jeg ved simpelthen ikke hvor jeg lige skal starte: Bør man lægge ud med en form for kreativ introduktion til skribenten bag bloggen? Hvilke regler er der på dette område? (Er der i det hele taget nogen regler?) Måske handler det bare om at komme igang på lige præcis den måde jeg synes vil fungere bedst. Men ærligt talt er jeg meget i tvivl. Så her kommer mit første forsøg på en vaske-ægte blog-post (og i må gerne dømme, grine eller græde – for helt ærligt, så aner jeg ikke i skrivende stund, hvad pokker jeg har begivet mig ud i).

Umiddelbart tænker jeg, at jeg går med den kreative præsentation, hvor I lige får lidt kort info i et par opsummerende punkter. So, here it goes.

1. Jeg er 20 år minus en måned (aka. jeg fylder rund for anden gang om en måned præcis!)

2. Jeg er snart færdig med 3 fantastiske år på mit gymnasium.

3. I forlængelse til ovenstående punkt: Jeg er slet ikke træt af skole og derfor leger jeg meget med tanken om at søge ind på uni direkte efter jeg har færdiggjort gymnasiet.

4. Jeg vil gerne læse historie. Jeg synes det er det fedeste fag i hele verden. (Don’t judge me, man kan godt være cool og stadig tænde på gamle, støvede historiebøger)

5. Jeg bor i min egen 60 kvadratmeter-lejlighed lige midt i Silkeborg. (MED terrasse og store vinduer og trægulv og verdens hyggeligste vindueskarm og køkken hvis jeg selv skal sige det)

6. Jeg er det man vist nok kalder en kjole-pige og samtidig en, der ikke kan fordrage synlige huller i strømpebukser. Så I kan vel nok regne ud, at eftersom jeg oftest befinder mig i kjole, skal der mange strømpebukser til – så dette er sådan set også en fast udgift i det stramme budget.

7. Jeg elsker at bo alene. I perioder mere end andre, men sådan er det vel.

8. Jeg løber sjældent, motionerer aldrig, cykler kun til skole en gang om måneden og ønsker mig ikke et abonnement til fitness world.

9. Alligevel synes jeg ikke jeg er usund, selvom ovenstående punkt virkelig fik mig til at lyde utroligt doven. Men jeg afviser altså ikke, at jeg en dag bliver lidt mere åben overfor fitness-livet.

10. Jeg er sådan en, der altid har mange sommerfugle i maven – selv over de mindste ting i hverdagen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej med jer for første gang!