Noget om at huske sin migtid

Jeg kan ikke sige det nok. Jeg er nok en slags kæmpe fortaler (og såmænd også udøver) af migtid – jeg praktiserer det så ofte jeg kan se mit snit til det, og jeg minder andre om at gøre ligeså. Jeg synes det er et kæmpe privilegium hvis man besidder evnen til at nyde – virkelig NYDE – sit eget selskab. At man kan gøre det uden at føle sig stresset over de gøremål, der må lade sig vente, eller måske ligefrem springes over. Det er så dejligt at give sig selv lov og rent faktisk nyde det.

Ofte kan man hurtigt komme til at sidde i skam, fyldt med dårligdom, en samvittighed, der nager og et ur, der nådesløst tikker videre. Men for pokker, jeg kan ikke understrege det eller sige det nok: Husk nu dig selv. Husk nu, at det, som kan være en kæmpe byrde slet ikke behøver at være det. Med en smule overskud, så kan man meget lettere overkomme den hårde arbejdsuge, den store bunke vasketøj eller rodet, der bugner på stolen (har vi ikke alle en stol, hvor alting på underfundig vis altid ender?). Men hvor kommer så denne smule overskud fra? Jo, for mig, så kommer den helt sikkert som et resultat af, at jeg tør lade opgaverne vente og tillade mig en halv time eller to i mit helt eget tempo. Hvor intet skal forstyrre mig, ej heller give mig dårlig samvittighed. Jeg nyder bare – i ro og mag og så må alt det andet lige vente lidt<3

Sommer = Koldskål, friske bær og kammerjunker

Husk din migtid – om det er udenfor på solvognen, i sengen under dynen, foran fjerneren, bag en spændende bog eller noget helt andet. Uanset hvad, er det vigtigt at forkæle sig selv med lidt kvali-tid.

Kram fra Mille