Bonjour de Paris pt. 1

Bonjour de Paris pt. 2

Kan man lave et indlæg der hedder “xxx pt. 1” uden at lave et efterfølgende “xxx pt. 2”? Lad os bare være ærlige; det duer slet, slet ikke. Så hermed får I endnu en ordentlig billedekavalkade fra min miniferie til Paris.

1e718d1b-4e3d-41b9-b577-baa99facf804Ingen tur til Paris uden et besøg hos Ladurée. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det jo så voldsomt pebret, det her macaroon-brand, at det er helt fjollet, at nogen overhovedet køber derinde! En æske med 6 valgfrie macaroons kostede intet mindre end 18€! Dét synes jeg jo er helt vildt? Men hvad fa’en, hvis det kun er når man er i Paris, at man spenderer hele sin eurosamling på macaroons retfærdiggør det det vel lidt. Det bilder jeg i hvert fald mig selv ind.

1edd514d-234e-4673-b0af-a473b8515f15 Om man vil det eller ej, så er det sgu en ren luksusoplevelse. Sikke en eksklusivitet man mødes med hele vejen igenemmen. Lige fra butiksfacaden til den fine lille pose (og jo, så selvfølgelig også den milelange disk med de uendelige varianter af fine små og fuldstændigt perfekte macaroons i alverdens farver!) – Og så smager de jo også lige lidt bedre end alle de andre på markedet.

34a868ee-a03c-410a-b35a-45fef606ef99 Vi fandt os en lille bypark (altså meget lille!, de fleste andre er jo enormt store), som lå midt på en lille sidegade. Det var nærmere en offentlig baggårdshave end det egentlig var en bypark, men om ikke andet var den altså tilgængelig for alle, og vi skulle selvfølgelig derind og have et hvil på en af bænkene med vores to-go kaffe fra en af de bedste kaffebarer vi besøgte på turen.

8b8253dd-07c4-41a5-8727-212d0e18769eDette billede var fra den første aften vi havde i Paris. Tilmed var det jo også min fødselsdaaaag. Gladere kunne man vidst ikke blive! Her var vi på vej ud at få lidt god aftensmad i den silende regn (som var det eneste minus ved denne dag!)

5ab4fac7-8a91-46ca-9f3f-1cc2325d7a49 Rødvin i lange baner. I hvert fald til frokost og aftensmad. Lige lækkert hver gang.

571073aa-e0aa-4e64-919c-9e66b036bec5Tapas går man aldrig galt i byen med. Især ikke når man befinder sig i midten af Paris. Denne restaurant var helt klart min favorit. Stemning, service, mad, vin og placering. Simpelthen det hyggeligste udendørsserveringsområde – lige på et gadehjørne overfor et springvand.

76ffdd0b-f44a-4e61-adc0-1c84e88ceb1a På obligatorisk museumsbesøg. Jeg føler ligesom at det hører sig med at være på minimum ét museum, så man er på storbyferie! Det er i hvert fald noget jeg selv holder meget af at gøre. Her var vi inde og se Monets åkandeudstilling les nymphéas inde på Musée de l’Orangerie.

0300b975-6f1c-46b6-9a56-55d2b5fc4962 Ingen kulturvisit uden souvenirs! Jeg købte bl.a. en plakat med dette sindssygt lækre motiv af Matisse. Derudover har jeg fået en eller anden idé om at købe et kaffekrus når jeg er ude at rejse, så sådan et kom selvfølgelig også med hjem – ægte turist! Motiv med Monets åkander – hvad ellers?

504d45e3-f685-497d-b9f5-0e2d843fc6b3 Åh, hvordan kan noget være så flot? Rummene man træder ind i er helt magiske. En kæmpe oplevelse at komme derind. Vil anbefale alle at se denne udstilling hvis man skal til Paris indenfor den nærmeste fremtid <3

96d083c8-3f2d-4101-85d7-4a69d174f754 Blomster, blomster, blomster. Her er både peoner og tulipaner fanget og foreviget på et billede – som i øvrigt begge er nogle af mine absolutte favoritblomster.

344e2bc3-0e4c-4f06-b029-d0950782fd16Man kan ikke tage til Paris uden at besøge et biks fyldt med oste. Himmelen er officielt et sted på jorden! Vi købte en halv brie med fersken. Temmelig stærk, og man skal virkelig kunne lide brie hvis man ville kunne lide den vi købte. En tand for krads til mig, men om ikke andet var det en oplevelse i sig selv at handle brie ved en lokal, for derefter at købe en flaske rødvin og en baguette og bringe det med hjem i lejligheden til aftensnacking.

f62856b7-8407-4175-80fa-12755f4fb7e6Sidst men ikke mindst får I selvfølgelig også lige et glimt af Eiffeltårnet. Og så takker jeg af for nu (i hvert fald med billeder fra Paris) 😉

/Mille

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bonjour de Paris pt. 1