En milepæl er nået

Dagens brøler

Nogle starter sin dag med at gå en tur, strække sine lemmer, drikke en kop kaffe eller læse i avisen, mens andre spiser bloggermorgenmad i form af den famøse chiabowl og instagrammer det undervejs. Min morgen i dag startede lidt anderledes. Den startede med en dejlig brøler… En brøler, der nu har fået mig til at opgive vikarjobbet på min gamle folker, så længe jeg venter på studielivet i Esbjerg, som i øvrigt kun er om 81 dage. I stedet vil jeg forsøge at få fuld tid i en privat hjemmepleje, som jeg allerede nu arbejder hos hveranden weekend. Sagen er nemlig den, at min brøler udfoldede sig på sådan vis, at jeg ikke vågnede i morges, da kontoret fra skolen forsøgte at berige mit liv (og min konto) med en 8-15 dag i form af et altafgørende opkald. Jeg så først at de havde forsøgt at få fat i mig en hel time senere, hvor jeg forinden havde sovet, som en alkoholiker sover efter en god mandagsbrandert. Jeg bebrejdede mig selv hele morgenen, for kunne jeg gøre andet? Jeg bebrejdede mig selv for ikke at tage min søvnrytme seriøst, da jeg aftenen forinden skæbnesvangert klikkede “se næste episode” af Grey’s Anatomy og måske så et afsnit mere, end jeg egentlig burde.

Jeg havde den værste følelse i kroppen hele formiddagen, fuld af skam og dårlig samvittighed over, at jeg skal have penge til at flytte og gerne også have et sikkerhedsnet rent økonomisk, når jeg om 2 måneder kommer til at leve på SU. Jeg freakede helt ud. I næsten 3 uger har jeg haft minimalt at se til arbejdsmæssigt (indtægtsmæssigt) så det her var en chance jeg simpelthen ikke måtte misse. Gud hvor det ærger mig. Og det er ikke fordi jeg vil stå og claim mig selv som være verdens største lønslave, men jeg må bare erkende at uret tikker, og lige nu står der kun 10.000 på min konto. Jeg stresser helt skørt over det, og det er derfor, at den brøler jeg begik i morges, fik lov til at ødelægge mit humør resten af den her dag. Det var også den brøler der nu er skyld i, at jeg skal til samtale på fuldtid i hjemmeplejen på tirsdag. Jeg har så mange blandede følelser omkring det. Men jeg har brug for pengene, og jeg bliver syg af at gå hjemme i nattøj dag ud og dag ind. Jeg må komme til erkendelighed overfor mig selv; vikarjobbet er ikke noget for mig. Der er alt for meget ventetid, alt for lidt struktur og alt for sølle udfald moneywise. Desværre. For jeg holder sådan af at være sammen med ungerne og de udfordringer de giver mig – for ja, det gør de virkelig 😉

Lad os nu se. Jeg har ikke fået det andet job endnu, og hvis jeg gør, så er det alligevel kun små 2 måneder. Måske ikke engang, hvis jeg flytter og alt det der. Men som det er nu, så tror jeg at jeg bliver glad for den her beslutning, når der begynder at ske lidt mere inde på kontoen. Det håber jeg.

Billedet af My skal gøre op for mine negative vibes jeg lige har udstedt på bloggen , sorry ’bout that <3 Men forhåbentlig hun kan gøre op for det. (Jeg bliver i hvert fald altid selv glad af hendes tilstedeværelse)

#bloggersdelightplus

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En milepæl er nået