Noget om mænd og parmiddag (del 2)

Ting jeg glæder mig til

Sightseeing i Esbjerg med min mor. Vi må jo hellere lige se havnebyen an, inden jeg bare sådan smider alt hvad jeg har i hænderne og flytter derned. (Ok, jeg flytter jo før eller siden – om jeg kan lide det eller ej spiller ingen rolle når mit studie befinder sig der!) Og ps. jeg er sikker på, at jeg kommer til at elske den by! Mit drømmestudie befinder sig der, det er tæt på havet, der er fine gågader og smuk natur. What’s not to like?

Storbyferie i Berlin med kærlighed i luften! Kalle og jeg har netop bestilt en lille tur til Berlin, og eftersom at vi sprang over sommerferie sammen i år grundet arbejde og min og Sivs rejse til Asien, så passer det mig intet mindre end perfekt at tage på sådan en lille “forlænget weekend” sammen. Vi skriver i dag 30 dage tilbage, og jeg glæder mig som et lille barn glæder sig til juleaften. Jeg har virkelig savnet bare at være ham og jeg, for med en hverdag, hvor vi begge er hjemmeboende ved vores forældre lidt endnu, så bliver det bare rart at få et lille get away sammen i tosomhedens tegn <3

Tarzan musicalen i Fredericia Teater med den mindste af mine to lillebrødre. Vi har efterhånden etableret en mindre tradition, hvor vi tager ned til Fredericia og får én på opleveren i form teatrets ret vilde musical forestillinger. Det startede med den lille havfrue i efteråret 2014, og siden er det blevet til en del flere. Jeg ELSKER den slags oplevelser, og Malte er den perfekte stjerne at dele det sammen med.

At finde alle min gamle sager frem igen fra dengang jeg boede alene i min højtsavnede lejlighed i Silkeborg. Det bliver jo som at åbne et skattekammer, fyldt med overraskelser og ting, som jeg har glemt at jeg ejede. Det bliver helt klart noget af det bedste ved at skulle flytte! Bare det at finde alle de gode gamle ting og sager frem igen, som engang prydede den gamle lejlighed og som nu har stået og ventet på at blive fundet frem igen i snart halvandet år.

Jeg er også ederspændt på i det hele taget at kigge efter lejligheder. Jeg er selvfølgelig allerede så småt begyndt, men det er bare for tidligt at gå sådan rigtigt igang med eftersøgningen. Jeg har fået skrevet mig op på en god sjat studieboliger (shit de er billige!!), men det er svært for en som mig bare at vente på at lade tingene ske af sig selv. Så selvfølgelig kigger jeg lidt her og der på forskellige boligsider…selvfølgelig.

Vigtigst af alle: så glæder jeg mig helt koloenormt meget til at starte på studie den 4. februar 2019. Shit shit shit. Jeg skal møde alle mine medstuderende og begynde på drømmeuddannelsen. Det bliver hjernedødt fedt. Shit jeg glæder mig. I skrivende stund er der 119 dage til studiestart. Og jeg kan ikke lade være med at dele ventetiden op i etapper – fx så prøv lige at overvej, at når Kalle og jeg befinder os i Berlin, så er der kun halvdelen af november, hele december og januar tilbage og så er det NU. Det er 2,5 måned! Og i dag er der kun 1 måned til at vi skal til Berlin?! En hver der er bare lidt god til hurtig hovedregning kan så konkludere, at der kun er 3,5 måned tilbage til studiestart. Mit liv tager sig en ordentlig drejning. Shit, det former sig gør det. Det hele. Og forhåbentlig er det det helt rigtige <3 Ugff.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om mænd og parmiddag (del 2)