En lille historie om hår

Noget om mænd og parmiddag (del 1)

Langt om længe er der nu blevet stablet en såkaldt parmiddag på benene blandt os to og vores kære (lettere påtvungne) mænd. Det er nemlig ikke ligefrem fordi Kalle har trukket mig i armen og spurgt indtrængende og med hundeøjne, om ikke vi godt snart kunne mødes igen som”par”, siden vores sidste sammenkomst for noget nær 1,5 år siden, da jeg stadig boede i lejligheden og inviterede spontant på hotdogs. Ej heller kunne jeg forestille mig Jannik gøre lignende overfor Siv. Let’s be honest: det her er en rigtig pige-ting, det her med at være vennepar (og så endda med ens bedste veninde og hendes påhæng). Bedre bliver det sgu ikke.

Et meget malende og beskrivende billede af, hvordan man kunne forestille os se ud sammen i aften. Jeg tænker I måske godt kan se bort fra både jakkesæt, højt hår, skulderpuder og pufskørter. Men måske drinksene på bordet og dessert ligeså kan gå an (I will bring the wine and the dessert)…

De kære, stakkels, uskyldige mænd. Jeg ved at de gør det for vores skyld, for de er næsten som fremmede for hinanden. Men en god flaske vin, måske et par gin&tonics, lidt mad ned i skrutten og så ellers bare en herre god stemning med musik og spil, så kan det næsten kun lægge op til at blive en god aften. Jeg glæder mig sådan til at være “par” sammen med andre, for det er så nemt bare at være i tosomheden derhjemme under dynen med netflix og bland selv slik. Er spændt, lidt nervøs og for at det ikke skal være løgn har jeg glædet mig så meget at jeg i nat drømte, at jeg ikke kunne nå at komme med (og skuffelsen var stor, så det må vel være et godt tegn!). Umiddelbart tænker jeg også at Siv går rundt med lignende følelser her i timerne op til. For vi er sgu rimelig ens når det kommer til følelser og sådan. Det blev vi i hvert fald pludselig meget bevidste om undervejs på rejsen i Thailand og Vietnam – men det er også en anden snak. Pointen er vel bare, at jeg ikke er alene om hverken glæden, spændingen og det lille frø af nervøsitet, der også er blevet sået i min mavse. Del 2 af dette indlæg kan I allerede nu se frem til i morgen mine kære læsere. Will be continued…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En lille historie om hår