2019 HERE I COME

Hvis jeg skal forsøge kort at beskrive det hersens kommende år 2019 med tre ord, så må det være

Studiestart

Flytning

Fremmedhed

Og jeg vil da gerne forsøge at uddybe en smule; studiestart åha studiestart. Dét som jeg har brugt snart et halvt år på at glæde mig til. Dét som stort set er det eneste der har fyldt i mit hoved i de sidste i hvert fald 3 måneder. Dét, som jeg absolut slet ikke er tålmodig nok til at vente på og dét, som topper ALT hvad jeg før i livet har prøvet at glæde mig til. Vildt. Jeg har opført mig så kulret og fuldstændigt ligesom når et barn på seks-og-et-halvt glæder sig til juleaften så snart det fatter at december just got real den 1. altså. 24 dage har det her barn at glæde sig i. Uha, man husker det selv ret tydeligt ikke? Det var næsten uudholdeligt. Så forestil dig, at man har samme elektriske følelse i hele kroppen I TRE MÅNEDER!!!! TRE MÅNEDER. ÅH, det er længe. ALT for længe. Og sådan har jeg det. På nippet til at sprænge nu, som en gravid er ved at sprænge når hun er gået 8 dage over terminsdatoen med femlinger. Av min arm.

Flytningen nærmer sig også; flytningen til skotøjsæsken i Esbjerg til nul penge i husleje og til gengæld også noget nær nul kvadratmeter (ah okay, ikke?) Men den her flytning er jeg virkelig også spændt på. For det er helt sikkert også noget jeg tror kommer til at betyde rigtigt meget for mig i år 2019. Ikke bare fordi jeg glæder mig til at få mit eget igen efter at have været flyttet hjem til mine forældre i 1,5 år nu, men nemlig også fordi jeg er så ederspændt på at flytte til en helt ny by; en by hvor jeg kan danne mine helt egne indtryk, finde mine helt egne veje og yndlingsområder, caféer, gåture osv. Ih, det bliver sjovt at prøve. I samme ordstrøm kan jeg her også komme ind på den tredje og sidste ting, jeg skrev ned; fremmedhed. For dét tror jeg bestemt også bliver et kapitel for sig i det nye år. Alt, ALT kommer til at være fremmed for mig. Min nye hverdag, at skulle finde nye venner og omgangskredse, byen bliver fremmed, skolen og selve måden at gå i skole på bliver fremmed. Og specielt én ting bliver mærkeligt for mig, for som den mors pige jeg er, kommer det virkelig også til at blive noget af en omvæltning at skulle undvære min mor. Det var ligesom bare lidt noget andet at flytte 20 minutter væk hjemmefra og så i forhold til nu, hvor det tager mindst halvanden time at komme frem og tilbage – med bil vel at mærke, og min mor har ikke engang kørekort! Gisp! 😉 Men jeg er nu sikker på at vi finder nogle nye og spændende måder at gøre det på, skabe nye traditioner og overskride telefonregningerne<3 Det bliver FEDT. Så 2019 du kan bare komme an, jeg er mere klar end nogensinde før: 3-2-1 SPRING!

Til Mille fra Mille

Jeg har en glædelig nyhed; JEG HAR FÅET LEJLIGHED. Eller rettere sagt jeg har fået en skotøjsæske jeg kan bo i. Det er et kollegieværelse med eget køkken og bad, til gengæld er den kun små 20 m2 I ALT. Den er så lille, at jeg næsten ikke begriber det. Til min store sorg kan jeg ikke have plads til min sofa der, som jeg ellers virkelig havde set frem til at få i brug igen efter nu snart halvandet års gemmenvæk. Til gengæld koster den mig små 1900kr i husleje om måneden, og med alt betalt ender vi på knap 2400. Smag lige på det. 2400,- dét er sgu noget der kan opveje den trænge plads og sofaundladen. Jeg er ovenud GLAD for at have fået en så billig studiebolig, der helt sikkert kommer til at opfylde de behov jeg nu engang måtte have som studerende SU modtager (lige om lidt i hvert fald). Vi tæller 46 dage tilbage til studiestart.

Af ren og skær begejstring har jeg tilladt mig at bestille lidt lækkerierr hjem fra H&M. Jeg har bestilt morgenkåben (og den var sågar på bud) og så jeg har bestilt det smukkeste hyggesæt i mands minde; ovenstående ribstrikkede leggings og matchende body til, derudover også en slags natbluse i samme støvede nuance, som også vil gøre det super fint til de der ultrabehagelige (formoder jeg) leggings. Forresten, skal vi lige lade os dvæle ved det faktum at jeg rent faktisk har købt og betalt penge, actual money, for LEGGINGS. Ha! Troede aldrig det skulle ske. Men man erhverver sig jo hele tiden nye værdier og holdninger er til for at kunne ændres. Ej, men i ved hvad jeg mener – og jeg tror velsagtens også at I forstår. Sig pænt goddag til 2009.

Jeg har efter mange og lange overvejelser endelig besluttet at jeg vil smide penge efter dette helt vidunderlige (og temmeligt hypede) IKEA møbel fra deres Stockholm 2017 kollektion. Jeg blev farligt forelsket da jeg første gang så den i en blogpost tilbage i maj måned på min yndlingsblog rockpaperdresses. Jeg faldt pladask for dens enkelthed og skandinaviske udtryk, men jeg blev også hurtigt enig med mig selv om at 2.999,- var alt for meget til hvad min konto kunne kapere. Indtil min mor kom på banen i mandags efter, at vi havde været nede og se på lejligheden i Esbjerg. Hun plejer ellers altid være imod mine materialistiske vaner, men lige denne syntes hun var et meget voksent og fornuftigt køb. Måske fordi hun selv synes den er vanvittigt flot? Måske fordi hun synes jeg ligeså godt kan smide penge i et møbel, der ikke bare er funktionelt men også skide hamrende smukt og tidsløst. Min hjerne arbejder på højtryk for at finde ud af hvorfor. Men om ikke andet har hun altså overbevist mig om, at jeg bør smide penge efter det når jeg flytter. Så det vil jeg gøre. Voksen voksen voksen.

Fredagspoesi

(Trigger alert: ordet menstruationskop indgår…)

Jeg har i denne uge fået æren *host* af at afprøve den berømte og berygtede menstruationskop og jeg tænkte derfor, at jeg ville dele min oplevelse med Jer, hvis I nu selv går og overvejer det. Efter en 4-5 tudeture, en pakke Anthon Berg (har selvfølgelig spist det hele helt selv), et hysterisk anfald, 2 bumsekratere og nu snart også en halv Ben & Jerry ooog måske også en enkelt tudetur mere, så er jeg blevet meget klogere på det der med koppen. Bevares, jeg mangler da lige et par dage endnu før vi er helt ovre denne turbulens af en uge det har været. MEN. Jeg har aldrig følt mig så uberørt af min menstruation som jeg har følt mig i denne uge. Den førnævnte (lange) liste over ubekvemmeligheder jeg har været omfavnet af i disse dage, har godt nok ikke været så meget anderledes end det normalt er, når det er “denne tid på måneden”. Til gengæld har jeg overhovedet ikke mærket til alt det hurlumhej, jeg ellers normalt også omfavnes af under perioden; her mener jeg selvfølgelig tamponer, bind, flere tamponer, nætter hvor jeg er blødt igennem og følelsen af at lække ud i trusserne mens man er på arbejde (eller endnu værre; når man nyser! Ardh!). Intet af det har jeg mærket til, overhovedet.

Når det er hele essensen (udover mood swings og besynderlige cravings selvfølgelig) så synes jeg ærligt talt at det har været en ren og skær succesoplevelse at etablere forholdet til koppen. Det er jo mildest talt genialt. Og jeg ved godt at jeg bestemt ikke skal tage æren for, at være den der er først til at tale for den geniale gummidippedut, men HØR LIGE venner, det er SÅ smart. I starten vil det helt sikkert føles dybt ubehageligt, men lynhurtigt glemmer man alt om det, og når man først har prøvet at isætte den et par gange, så er det lige før, at jeg vil gå så langt at sige, at det faktisk er en hel befrielse. Og pardon my french, men det er også ret lækkert at tømme den igen (man skal først lige lære teknikken og finde sin egen stil) men åh gud hvor er det satisfying når man først klikker med koppen. Det er ge-ni-alt i tell you! Jeg vil vove at påstå at når du først har givet den en chance (det tog mig cirka 2-3 dage at lære systemet) så vil du elske det ligeså meget som jeg. Så smid hvaddu har i hænderne og køb en menstruationskop (jeg købte min på organicup.com) og kom igang med at få dit livs menstruation, ha! Åh, det er et dejligt emne, ikke? 😉

Og så god fredag forresten, haha.

Lige hvad jeg havde aller mest brug for

Jubiiii jeg har fået tilbudt ikke bare én, ej heller to men hele SYV (smag på det venner, 7, SYV!!!) boligtilbud i Esbjerg. Og vi snakker jo selvfølgelig de studieboliger, jeg er skrevet op til og som bare er røvbillige og ligeså store som størrelse-47-Nike-skoæsker. Det bliver SÅ godt. Åha. Jeg er allerede flyttet lidt ind i dem alle sammen, haha.

Det her kunne godt være mig i dette øjeblik (forestil jer at bytte den similistensbesatte kjole ud med en blåstribet pyjamas og det yderst fornemme selskab ud med en uredt seng på mit tiny-winy værelse hjemme på Spættevej…SÅ begynder det at ligne) 

2600 kr fattigere…

…Men 9 studiebøger rigere. Tjek, tjek, tjek. Hvad mere kan man ønske sig? (Udover at det MEGET snart godt må blive februar, så jeg kan komme igang?) “Skat, du har altså alt for ondt af dig selv” sagde min kæreste til mig i går, da jeg kom grædende hjem til ham fordi en lastbilchauffør havde dyttet af mig (totalt uberettiget og virkelig bare hamrende irriterende, fordi jeg selvfølgelig kørte som en drøm..og bare blev forskrækket ad h til). Over at jeg græd over en dyttende lastbil? Eller over at jeg har brugt alle mine sparepenge på studiebøger? Ingen af delene skal jeg sige jer. (For ja, den kære Kalle har nemlig helt ret i, at jeg har alt for ondt af mig selv). Det er selvfølgelig over ventetiden og min (manglende/ikke-eksisterende) sans for tålmodighed og tanker som “alt godt kommer til den, der venter” osv. Jeg ejer ikke et gram af hverken det ene eller det andet. Ikke et gram. Og jeg ved ikke, måske i efterhånden godt kan mærke det derude, jer, der læser med bag skærmen? At jeg mildest talt er ved at blive skør over forventningsglæden… Det er ganske rigtigt, det han siger; jeg har så død og pine ondt af mig selv og jeg svælger i min egen selvmedlidenhed og det eneste der kører rundt i mit hoved er “så, nu er der kun x dage tilbage til studiestart” eller “ej jeg må hellere lige gå ind og læse introugens skema én gang til”, alt dette alene for at få den lillebitte snert af den virkelighed, der venter mig om hjørnet. Jeg piner mig selv og jeg både elsker og hader det.